Brev:
Dagsrytme og skemad

Hej Helen
Tak for dine tidligere svar. De har hjulpet rigtig meget. Nu kommer endnu et spørgsmål.
Oscar er efterhånden ved at få det meget bedre. Han har færre lange skrigeture, og smiler og griner rigtig meget. Det er SÅ dejligt og meget tiltrængt efter den hårde start, vi har haft. Han er også begyndt at sove mere om natten. Han får typisk 3 flasker og sover 3-4 længere søvnstræk. Ellers er der dog ikke rigtig nogen rutine, hverken hvad angår MME eller dagssøvn, og det er derfor, jeg nu skriver til dig.
Eftersom vi har haft en ret udfordrende start med kolik, refluks mm. har jeg ikke rigtig fokuseret på at skabe nogen rutiner. Jeg har mere bare forsøgt at følge med så godt jeg kunne og komme igennem dagen bedst muligt en dag ad gangen. Den eneste rutiner der er, er at jeg har forsøgt at lave et putteritual. Så når Oscar virker træt til natten gør jeg soveværelset klar, lufter ud og tænder for natlampe og white noise. Så får han nattøj på, bliver skiftet, får mælk og bliver bøvset af. Så synger jeg godnatsang og han bliver puttet med nusseklud, sut, kærtegn mv. Han vrider sig stadig en del, inden han skal sove, og laver høje lyde.
Jeg plejede at vente med at gå ud af værelset, indtil han var faldet helt til ro, hvilket kunne tage ret lang tid. Men de sidste nætter er jeg faktisk gået ud, inden han er faldet helt i søvn. Så er han faktisk faldet i søvn meget kort tid efter. Soveværelset er lige ved siden af stuen, og jeg har ladet døren stå åben. Kun et par gange har han grædt, hvor jeg selvfølgelig er gået tilbage ind med det samme. Men jeg synes ofte man hører, at forældre har svært ved at få deres børn til at sove selv. Så nu er jeg helt i tvivl om, om det er okay, at han falder i søvn selv så tidligt?
Han bliver puttet til natten et sted mellem kl. 19-22.
Om dagen er der dog slet ikke nogen rutine. Nogle gange vågner han klokken 5.30, nogle gange klokken 8. De fleste dage sjatsover han samtlige lure og vågner efter 25-35 minutter. Indimellem kan jeg få ham til at sove igen, men det er ...
... sjældent. Ofte vil han ikke sove mere, selvom han tydeligt stadig er træt. Derfor bliver han tit meget overtræt og pyldret. Indimellem overrasker han dog så lige og tager helt uventet en 3 timers lur. Men det er ikke ret ofte.
Mht hans mad så kan der også gå alt mellem 1,5 - 3,5 time mellem at han spiser. Og det er virkelig forskelligt, hvor meget han har lyst til at spise. Jeg har prøvet at lave lidt større flasker, men typisk spiser han maks 130 ml ad gangen, og nogle gange kun 60 ml. Så han får alt mellem 7-11 flasker på et døgn. Han tager dog rigtig godt på, det har han gjort siden fødslen.
Nu bliver Oscar jo fire måneder om lidt under en uge, og eftersom vi har haft så mange udfordringer med MME, er vi blevet anbefalet af en sygeplejerske at starte på overgangsmad, så snart han virker klar. Han er begyndt at følge den mad jeg spiser meg øjnene, savler meget og kan også holde hovedet fint, så der går nok ikke så længe.
Men jeg har lidt en udfordring mht hvordan jeg skal give ham det. De sidste par måneder har han ikke villet ligge på armen, sidde i "skråstol-position" eller andre lænede sidde-stillinger. Han vil helst bare ligge fladt ned på maven eller ryggen eller holdes helt lodret mens jeg går rundt med ham. Han plejede at drikke alle sine flasker i flitsbue-stilling. Det er dog blevet meget bedre, og nu får han størstedelen af sine flasker liggende flat ned. Men hvordan jeg skal give ham grød, ved jeg ikke lige.
Når han dog begynder at kunne få grød, så tænker jeg, at det måske også kan være med til at give noget mere rutine?
Jeg håber, du har nogle forslag til, hvordan jeg kan få skabt noget mere struktur i Oscars og min hverdag. Og jeg vil også gerne vide, hvordan en "typisk" dag for en baby på 4 mdr kunne se ud. Så kan jeg jo prøve at arbejde lidt i den retning.
Mange tak for din hjælp indtil nu. Oscar og jeg fulgte dit råd om at tage til fysioterapi, og det har hjulpet helt vildt. Han vrider sig slet ikke lige så meget som tidligere. Så det er skønt.
Kærlig hilsen
Oscars mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet