Svar: Voksenmad?
Kære Emma og Louise
Tak for dine omsorgsfulde tanker omkring min tid ved computeren og jo, naturligvis tager det tid, ved siden af mit arbejde som kommunal sundhedsplejerske, mine døtre og min mand - jeg nyder det dog og ellers gjorde jeg det jo ikke:o)
Emma må meget gerne få mere og mere af jeres mad. Kød og fisk bør være kogt eller lavet i ovnen. Frikadeller kan hun få indmaden af, men bør ikke få stegeskorpen. Der er bestemt heller ikke noget i vejen for at du køber mad på glas, altså fra f.eks. Hipp eller Nestlé. Mange børn er rigtig glade for dette og de forskellige smage der findes. Det kan være udmærket til de småtspisende børn og som supplement til det mad man selv står og kokkerere, altså en blanding.
I princippet skal Emma tilbydes helt almindelig mad og mælk (sødmælk og erstatning/modermælk). Hun bør ikke sættes på en speciel diæt uden at det er lægeordineret. Hvis du mener at der er noget hun ikke kan tåle bør du derfor få undersøgt hende af en læge som kan disagnosticere fødevareallergi, hvis hun har dette.
Læs i øvrigt meget mere om allergi på astma og allergi forbundets hjemmeside: www.astma-allergi.dk
Det er rigtig godt at du ammer, men det er også vigtigt at du ikke får skruet amningen så meget op at det kommer til at tage pladsen op for anden mad. Altså mælken må ikke mætte hende så meget at hun ikke har lyst til at spise. Am hende derfor når hun har spist skemad og f.eks. skal ammes før hun så skal sove. Amning efter skemåltid.
Sålænge hun er under 9 mdr skal hovedindtaget dog fortsat være mælk og derfor skal hun også ammes. Hun kan ikke ...
... leve alene af din mælk, nu hvor hun er 7 mdr gammel, så skal hun tilbydes skemad og gerne 3 (måske 4) gange dagligt, men samtidig har hun også behov for din mælk.
En plan for hendes alder kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: grød med frugtmos
Formiddagslur, hvor hun evt. kan ammes inden
Frokost: grøntsagsmos med kød/fisk og amning i forlængelse heraf eller før eftermiddagsluren
Eftermiddagslur
Sen eftermiddag: evt. grød og/eller bryst
Måske en lille sen lur
Aften: grøntsagsmos med kød eller fisk, evt. frugtmos med mælk til dessert, mælk af kop
Sen aften: ammes til natten
Hvis jeres datter ikke får min 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt skal hun have jerndråber. Det er fint at give hende dem med en ske.
Hun må tilbydes små slurke sødmælk af en kop til maden og du må også bruge lidt sødmælk i madlavningen, således at hvis du f.eks. laver kartoffelmos til jer allesammen og du så kommer sødmælk i denne, så kan I spise det samme.
Mælk i større mængder skal være modermækserstatning (f.eks. tilskudsblanding, som du også kan give af en kop og blande i maden) og så naturligvis din ammemælk. Hvis du kan holde hende dækket med mælk via amning er det naturligvis fint, men det skal være en balance imellem at hun også skal lære at drikke mælk af en kop eller et lille glas.
Hun kan som sagt få mere og mere af jeres mad, dog blendet som du skriver, så hun kan kapere det:o)
Husk at når hun har eksem, så er det en god idé at smøre hende med creme og at bade hende i løbet af dagen og ikke om aftenen før hun skal sove.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

