Annonce

Annonce

Svar: Dårlig vane - klemmer ører


28. januar 2021

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ms mor

Tak for dit brev :) Dejlig at høre at graviditeten skrider stille og roligt fremad :)

Det er meget normalt, at børn har brug for noget de kan nulre, pille og hive i, når de skal sove. Det giver dem ro og hjælper dem med at koble fra. Men det dur naturligvis ikke i længden, at jeres dreng kun kan sove ved at klemme dine ører - du kan ikke stå foroverbøjet hans seng, og det er vigtigt, at han kan puttes andre steder, hvor mors ører naturligt ikke er med :)

Jeres dreng har brug for et alternativ til dine ører (og sine egne for den sags skyld), og med den alder han har nu, så vil det være oplagt at introducere ham for en puttebamse, slaskedukke, nulreklud og lignende. Du kan evt. finde en bamse eller slaskedukke, som har ører, der kan nulres, eller det kan være en af dine aflagte t-shirts, som du evt. kobler en sut på eller klipper strimler i, som han kan nulre. Hvis du sætter en sut på en klud, så bliver det til en kombi nulre-sutte-klud. Og så kan du f.eks. også købe sengetøj fra Sebra, der er lavet så smart, at de har syet nulremærker på, som børnene kan ligge og nusse med, netop fordi rigtig mange børn har det behov :)

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de bevidst begynder at bruge en nulreklud, puttebamse eller lignende. Det passer derfor rigtig godt aldersmæssigt at introducere dette nu. Du skal sørge for at kluden/bamsen følger ham hele dagen igennem - ...


Annonce

... den skal være der, når I sidder og nusser på sofaen, når I triller ture i barnevognen, kører i autostol, når han er ked af det, træt, skal puttes, den skal være med i dagpleje/vuggestue, når I besøger bedsteforældre osv. Og hver gang han søger dine ører, så skal du give ham kluden eller bamsen i stedet.

Han vil naturligvis protestere, når du pludselig ikke længere giver ham lov til at hive, trække og klemme dine ører - men det er okay. Du er nødt til at holde fast i, at det er slut nu og du må gerne sige fra. Du er der stadig for ham, du er kærlig, omsorgsfuld, giver ham masser af nærhed, synger sang osv. og han får også et alternativ til dine ører og det er okay :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil også være en god idé, at du prøver at indføre en godnathistorie. Så du om aftenen putter ham i seng og i stedet for, at du står ind over sengen og lader ham nulre ører, så putter han med sin bamse/klud, og du sidder ved siden af og læser lidt højt for ham. Han ligger ned i sengen, kan lytte til din stemme, I kan småpludre lidt sammen, du kan vise ham billeder i bogen, læse lidt videre og vise ham billeder igen, hvis han så er rolig ved at ligge i sengen på den måde. Ved at gøre det sådan, så viser du ham, at det er helt okay at være i sengen, at du stadig er der for ham og ikke forsvinder, selvom han ikke længere kan nulre dine ører :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce