Svar: Kost, søvn, vuggestue 8 mdr.
Kære Rikke
Din datter reagerer fuldstændig sundt og normalt, både i forhold til hendes alder og også i forhold til den store omvæltning hun oplever lige nu, i forbindelse med at hun starter i institution.
Det er en helt ny verden for hende. Der er nye mennesker, andre børn, andre rutiner, - ja alt er faktisk anderledes fra det hun kender hjemme. Det behøver dog ikke være dårligt, det fortæller bare at hun i øjeblikket går igennem en svær fase og at ting tager tid.
At det foregår anderledes i institutionen end derhjemme er således i orden og din datter kan godt lære at tingene og reglerne er forskellige fra sted til sted. Det betyder altså at du ikke nødvendigvis behøver at gøre som de gør og de skal gøre som du gør - begge dele kan være godt og din datter kan godt lære at skelne.
Hjemme kan din datter således godt sove ude i sin barnevogn og i instituionen lære at sove indendøre i en seng. Hjemme kan din datter godt få mad der skal spises med hænderne og få lov til at grisse og i institutionen spise med en ske.
Prøv derfor at gøre det du føler er godt for jer, når I er hjemme. Det vil sige om eftermiddagen og om aftenen og selvfølgelig i week-enden, hvor I er sammen hele dagen, så er det på din/jeres måde.
Lad således instituionen give skemad i stor stil, hvis det er sådan det kører der og hvis du oplever at din datter helst vil have mad i stykker hjemme, så giv du hende det. Det lyder som om at hun er rimeligt godt til det med at tygge og derfor synes jeg at du skal give hende mere mad i stykker. Nogle børn kan fint i 8 mdr´s alderen spise små hapsere, enten med fingrene for at øve pincetgreb, eller med en lille gaffel, hvor du i begyndelsen skal hjælpe hende med at sætte maden på gaflen - herefter kan hun sikkert selv få maden til munden - prøv det.
En plan (og planen gælder for jer derhjemme) kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: bolle med ost og frugt i små stykker
Frokost: rugbrødshapsere eller andet fiberrigt brød med forskelligt (smørbart) pålæg og evt. lidt tilbehør som kogt gulerod, pebberfrugt, advokado eller lignende. Mælk eller vand af kop.
Evt. flaske. Det er ofte omkring 9 mdr´s alderen at man kan begynde at skære denne lidt væk og evt. tilbyde lidt mælk af en kop at ...
... sove på i stedet.
Eftermiddag: yoghurt og frugtmos eller en bolle
Aften: Aftensmad som I spiser, dvs. stykker af kartofler, grøntsager, pastaskruer, kød og fisk og gerne lidt sovs til. Evt. frugtgrød med mælk til dessert.
Sen aften: Flaske til natten
Eftermiddagsflasken kan gives, når du synes det passer bedst ind. Det vil sige både efter frokost og om eftermiddagen. Sålænge hun er under 9 mdr. synes jeg det er fint at hun får den, men i takt med at hun spiser og drikker mere familiemad og altså er mellem 9-12 mdr gammel, så skal hendes mælkebehov langsomt nedsættes til 500ml dagligt og her kan du så helt springe flasken om eftermiddagen over.
Med hensyn til søvnbehov, så vil hun have behov for to lure dagligt fra nu af og de næste måneder frem. De vil tilsammen skulle vare mellem 2½-4 timer. De fleste børn vil have behov for en formiddagslur og en eftermiddagslur, men jeg kan se at I egentlig har to eftermiddagslure, hvilket jo sådan set kan være i orden, hvis din datter virker glad og til at trives med dette.
Jeg tror det er meget vigtigt at du gør, som du mener er rigtigt, når I er hjemme. Dine overvejelser lyder rigtig fine og selvfølgelig skal din datter hjemme have lov til at spise med fingrene og sove udendøre.
Med hensyn til rugbrød, så skal du ikke bekymre dig, da hun sagtens kan få fiber på mange andre måder. Du kan f.eks. give hende lidt müsli (uden nødder, chokolade og honning) på yoghurten eller måske bare lidt havregryn. Du kan også bage nogle lækre boller, men lækkert brød er jeg sikker på I har masser af hvor I bor.
Gå over til at give hende meget mere af jeres mad, så du ikke skal kokkere kun til hende, men så I så vidt muligt spiser det samme.
Med hensyn til at rive i hår osv. så vil det foruden dit 'Nej!' være en rigtig god idé at du også lader en handling følge med, således at du f.eks. sætter hende fra dig, imens du siger nej. Hvis ord og handling følges ad, vil din datter få den erfaring at ord handler om handling altså at nej handler om at man skal holde op. Det skal gøres mange gange, men det vil hjælpe hende så hun på sigt vil kunne reagere kun på dit 'nej'.
Hvis hun kommer til at rive de andre i vuggestuen, så overlever de nok:o)
Rigtig meget held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

