Brev:
Modermælkserstatning - fortsættelse :-)

Hej igen Helen,
Og tusind tak for dit svar på mit forrige spørgsmål omkring modermælkserstatning.
Dog ved jeg ikke om jeg ikke fik formuleret mig korrekt nok omkring lactulosen. Den er vores datter nemlig stadig “afhængig” af for at have afføring. Vi har prøvet at trappe ned mm. eller helt udelade det med det resultat at afføring udebliver.
Det var heraf mit spørgsmål kom om hvorvidt det ville være relevant for os at skifte modermælkserstatning? Hun har som sagt utrolig meget luft i maven og man kan se, at det piner hende, når hun skal af med afføringen - det er oftest med klynk og lidt gråd.
Derudover ville vi høre om du har et godt råd til sjat-spiseri? Du nævnte at nogle børn spiser som ammende børn og det gør vores datter i høj grad. Bare i ...
... nat har hun vågnet for at ville have mad hver 1-1,5 time og hun spiser ikke mere end ca. 50 ml. pr gang. Munden er bare lukket herefter og det er frusterende fordi jeg får slet ikke noget søvn.
Det er sådanne hver nat og det slog mig først, da du nævnte at nogle børn spiser som ammende børn og ikke en flaske hver 3-4 time. I løbet af dagen spiser hun heller ikke mere end max. 110 ml. på en gang og det er jo heller ikke tilstrækkeligt. Hun spiser lidt i underkanten af hvad hun skal hver dag. Hun vejer ca. 5 kg. nu. og bør have ca. 850 ml. om dagen (1/6 af hendes vægt). Hun er på ca. 650-700 om dagen og det er stort set kun sjatspiseri.
Hvordan får vi mere i hende og stoppet sjatspiseriet om natten? Kan det skyldes mavekneb?
På forhånd tak endnu engang :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.