Svar: Blåbær, brune bønner, kikærter, cherry tomater, vindruer o.lign
Hej med dig
Tak for dit brev :) Det er et rigtig godt og vigtigt spørgsmål du stiller.
Peanuts er særligt farlige for små børn. De kan på grund af deres facon kile sig fast mellem spiserør og luftrør, og kan derfor stoppe barnets vejrtrækning. Det kan være meget meget farligt - og jeg har i min tid på intensiv oplevet børn blive indlagt netop fordi de have slugt en peanut...
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver børn under 3 år peanuts og hele nødder eller mandler, ligesom de heller ikke må få popcorn og lignende. Det betyder også, at så længe børn er under 3 år og ikke har lært at tygge godt, så skal maden være blød og barnet skal let kunne findele maden i munden. Derfor må børn under 3 år heller ikke tilbydes rå gulerod (hele gulerødder og gulerodsstave), og man skal også passe på med f.eks. større stykker kød. Hele stykker kød er noget sværere at tygge end hakket kød.
Det anbefales, at man skærer vindruer på langs, ellers kan de også sætte sig fast i halsen og lukke for barnets luftveje. Man skal også fjerne vindruekernerne, da barnet kan fejlsynke disse, så de ryger ned i lungerne, hvor de kan give svær lungebetændelse.
Skræl kan være ret sejt - det gælder både skræl på ...
... f.eks. æbler, tomater, vindruer.. og derfor skal en del frugt og grønt skrælles, så barnet heller ikke får skræl i halsen. Der kan dog være forskel, og hvis du skønner, at skrællen ikke giver nogen problemer f.eks. på en blød cherrytomat, så er det fint at give din dreng dette. Men du skal være opmærksom på det.
Blåbær kan variere meget i størrelse, og de mindste blåbær, som er på størrelse med en lille ært, kan han sandsynligvis godt tygge uden problemer, med den alder han har nu, hvor de lidt større blåbær bør skæres over eller måske lige moses/presses med en gaffel... Det gælder også brune bønner og kikærter - de er ofte hårde og kan derfor også sætte sig fast i halsen, så her vil jeg også anbefale, at du er ekstra opmærksom og skærer dem i mindre stykker eller maser dem let med en gaffel, når de er kogt. Den mad du serverer for din dreng skal helst være så grov, at du giver ham noget at tygge i, men den skal samtidig være så blød, at han ikke kan få den galt i halsen. Han bliver dog naturligt bedre og bedre til at tygge med den alder han har nu, men også her er der naturligt forskel på børn og man skal derfor tage individuelle hensyn :)
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

