Brev:
9 måneder, spise selv, tandbørstning og amning

Kære Helen,
Vores søn er lidt over 9 måneder og en dejlig glad dreng som er nysgerrig og meget aktiv. Han kravler og står selv med støtte og vil rigtig gerne ud og gå med mor eller far i hænderne :o)
Han svinger meget i sin appetit - nogen gange spiser han næsten alt man serverer for ham og andre gange kan man næsten ikke få "proppet" noget i ham, han holder sin vægt (vejer ca. 9 kilo og er næsten 70 cm lang) og han ligner ikke nogen som lider nogen nød..... Han gider faktisk ikke spise noget som blir' serveret med ske - altså ingen grød, mos eller lignende. Til gengæld vil han rigtig gerne selv bide af rugbrød med pålæg, frugt og en enkelt kiks i ny og næ - tænker måske at han ikke gider spise det med ske fordi han ikke selv har skeen. Vi prøver at lægge nogle små bidder brød på bordet for selv at lade ham spise dem, men de blir bare mast mellem fingrene. Nogle gode forslag til hvordan han kan spise selv...??? Andet end bare at gi ham skeen og så få grød ud over det hele :o) Hvornår skal de egentlig kunne spise selv...???
Mit andet spørgsmål går på, hvordan får man børstet tænderne lidt bedre på ham, han har 6 tænder som er fremme, men føler lidt at man næsten øver ...
... vold på ham når tænderne skal børstes - har prøvet at lege lidt med tandbørsten og lade ham tygge lidt i den, men når det så blir alvor så blir han simpelthen så ked af det...!!! Alle gode råd er meget velkommen. Det nytter jo ikke at han får huller i tænderne.
Det sidste spørgsmål er så det evige tilbagevendene, søvn. Han blir lagt ca. kl. 19.30 om aftenen og så sover han ca. et par timer, hvor han vågner og vil ammes (ja, jeg ammer stadig en 2-3 gange om dagen) og han kan godt vågne et par gange om natten og vil ammes - han er ved at få lidt flere tænder og jeg tænker at det måske kan være det...??? Han sover helt vildt uroligt, vågner ved at han står på alle fire eller sætter sig op eller, det helt nye, stiller sig op i sengen og holder fast i tremmerne - han er ikke vågen men helt ulykkelig. Vi har prøvet at lægge ham ned og ae ham på kinden, synge lidt, nusse og gi sutten men han helmer ikke før han blir ammet - der er vel kun den hårde vej med skrigende barn et par nætter eller har du andre gode råd...??? Jeg er begyndt at arbejde, han blir passet her hjemme, så nogen gange er det lidt hårdt at skulle op efter sådan en gang natte roderi.
Mange hilsener
:o) Sønnens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt