Svar: 9 måneder, spise selv, tandbørstning og amning
Hej med dig
9 mdr´s alderen er en rigtig dejlig alder, hvor der sker rigtig mange ting. Blandt andet er det i denne alder at mange børn begynder at vise de første 'spæde' tegn tiil selvstændighed. Munden lukkes i når skeen kommer, eller når tænderne skal børstes, der er ikke langt imellem gråd og latter og behovet for at prøve selv modsat at være tæt på mor (forældre) svinger også meget.
Det lyder altså som om din dreng er i en fin, sund og helt normal udvikling. Med hensyn til skemaden, så er det at få lov til selv at spise rigtig vigtigt. Han skal have lov til at røre ved maden, smøre den ud på bordet, i håret osv. Ske kan han ikke spise med selv før han er omkring 16 mdr gammel, men han kan derimod godt spise med gaffel. Hjælpe ham derfor med at få brødstykker/grøntsagsstykker osv. på en gaffel og lad ham selv føre den op til munden.
Prøv også at give ham lidt større stykker at sidde med. De små stykker er gode til at øve pincetgreb, men nogle gange kan det være nemmere ham at spise større (kvarte) stykker mad eller grøntsager i stænger. Pastaskruer plejer også at være et hit. Større stykker mad har nogle gange lettere ved at nå munden, hvor helt små stykker bliver mast ud på bordet.
Det er altså en balance imellem at få lov til at udforske maden og spise maden:o)
Med hensyn til tandbørstning, så er det et problem alle forældre oplever på et eller andet tidspunkt. Nogle gange hjælper det at en anden person tager over, andre gange at flytte tandbørstningen hen et andet sted. Det vil sige at tandbørstning kan foregå foran et spejl, så han kan følge med i hvad der sker, andre gange er det bedre at få lov til at ligge i sin seng imens. Nogle børn synes en ...
... elektrisk tandbørste er sjov og atter andre bliver bange for denne løsning.
Det kræver stor tålmodighed, prøv derfor om I kan lege det lidt ind, evt. lade ham prøve lidt selv. Det skal være en balance imellem at være konsekvente og samtidig lade ham bestemme lidt også.
Med hensyn til søvn, så er der rigtig mange børn som sover uroligt i den alder. Netop deres motoriske kunnen gør at de i drømme kravler rundt og rejser sig op og de mestrer endnu ikke slev at få lagt sig ned igen, hvorfor de står ulykkligt op i søvne. Det er en periode og det bedste du kan gøre lige i øjeblikket er at lægge ham ned igen, berolige ham og prøve at få ham til at sove videre - han gør det sandsynligvis i søvne så derfor skal han hjælpes til ro og tilbage i søvnen igen.
Amning er fint 2-3 gange dagligt, med ikke om natten, vhilket du jo også godt ved. Med den alder din dreng har nu er der stor sandynlighed for at han vil kunne huske det og derfor vil kræve det fremover, hvis I fortsætter natamning. Det bliver derfor sværere at stoppe, som tiden går.
Det er også vigtigt ikke at fylde ham med mælk om natten, da det tager pladsen op for den egentlige mad, som han skal kunne spise i løbet af dagen.
Hvis det lige nu og her handler om at få ham beroliget og få ham til at sove videre, så kan du I første omgang forsøge med lidt vand eller en sut. Ellers kan du være nødt til at lægge til, men lad ham i givet fald kun die, så han falder til ro og lirk så brystet ud af munden på ham. Han skal ikke die så længe at han oplever at få mad. Forsøg så langsomt at erstatte brystet med sut eller en beroligende hånd, eller et ssyyy, og se om det ikke kan være nok fremover.
Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

