Brev:
Vrider sig og kaster med benene når han skal sove

Hej Helen,
Mange tak for dit udførlige svar vedrørende vores søn på 3,5 måned, som gylper og har meget hyppige afføringer (beskrevet og besvaret i tidligere brev).
Jeg har et opfølgende spørgsmål:
Han er begyndt at løfte sine ben helt op under sig i en 90 graders vinkel og kaster dem hårdt ned igen på underlaget. Det gør han både når han leger, når han skal skiftes og mest af alt når han skal sove eller er ved at vågne.
Er der en naturlig forklaring på dette - en del af den motoriske udvikling måske? Det virker som om han måske forsøger at sætte sig op trods sin unge alder.
Det betyder desværre at det er enormt svært at putte ham til ro. Han vil gerne ...
... sove og er tydeligt træt og er nogle gange faldet i søvn under amningen og er helt rolig. Men når jeg så løfter ham op, bøvser ham, og ligger ham i sin egen seng, så kører benene helt vildt og han vækker sig selv.
Det skal siges at han bliver svøbt på overkroppen da han også fægter meget med sine arme og ikke kan sove særlig længe uden.
Jeg vil derfor spørge:
- Hvorfor kaster han mon sådan med benene?
- Hvor længe er det forsvarligt at svøbe armene? Og vil han med tiden lære at lade være med at vække sig selv hvis han har armene ude, eller handler det om at vente på at han er motorisk klar?
På forhånd mange tak for dine input.
Venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.