Annonce

Annonce

Svar: Vrider sig og kaster med benene når han skal sove


1. februar 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det lyder som om, at din dreng er rigtig godt igang motorisk, og når han løfter benene og kaster dem hårdt ned i underlaget, så er det en del af den udvikling, som han går igennem lige nu. Små børn gør det ofte, og kan nogle gange faktisk på den måde få flyttet rigtig meget på sig. Derfor skal du passe meget på, hvor du lægger ham og aldrig lade ham ligge alene f.eks. på puslebordet eller sofaen. Han kan få sparket så meget fra, at han simpelthen falder ned....

Det kan nogle gange hjælpe med et bad og efterfølgnede babymassage eller trykmassage på kroppen - og især benene. Det kan hjælpe ham til at finde bedre ro i kroppen, når han skal sove.

Derudover vil han måske have glæde af en sovepose. Du skriver, at du svøber ham, og det er også rigtig fint, men måske vil en sovepose hjælpe ham lidt mere til ro. Der findes mange forskellige modeller - nogen svøber også armene, i andre har han armene fri og blot en pose omkring overkroppen og benene...

Han kan også gøre det under søvn, og det betyder, at han på den måde nogle gange får sparket dynen af. Også her kan en sovepose hjælpe. Det kan derfor også være en god idé med lidt nattøj i uld, som hjælper ham med at blive holdt varm, selvom dynen ikke er der. Og så skal du naturligvis om natten hjælpe ham med at finde ro ved at lægge hænderne på ham og ved at putte ham ...


Annonce

... med dynen igen, når du vågner og opdager, at det er nødvendigt :)

Nogle børn har glæde af at blive svøbt, selvom de bliver 3-4 måneder gamle, og hvis det hjælper din dreng til bedre søvn, så må du gerne gøre det. Mange børn begynder dog at blive irriterede over svøbet i 3-6 måneders alderen, fordi de i den alder begynder at bruge sig selv mere og mere motorisk, og de har glæde af at kunne skifte stilling om natten. Det forstyrrer derfor deres søvn, hvis de føler sig for holdt, så de ikke kan bevæge sig som de gerne vil. Hvornår du skal stoppe med at svøbe din dreng afhænger altså af, hvordan du oplever, at han sover bedst. Hvis det lige nu kan give ekstra ro, så er det fint, men hvis han begynder at vågne op og virke irriteret over svøbet, så skal du ikke svøbe ham mere, men i stedet blot putte ham med en dyne - eller evt. en sovepose, som ikke er helt så tæt som svøbet...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis han har brug for at føle sig holdt, når han skal falde i søvn, men ellers ikke virker til at have brug for det, så kan du også holde/samle hans hænder på brystkassen - altså bruge din egen hånd til at samle hans hænder med og så blot holde ham sådan, når han skal sove. På den måde kan du hjælpe ham med at finde ind i søvnen, han kan stadig mærke dig, og du undgår, at han "flagrer" og får vækket sig selv, og han kan lære at sove i sin seng og ikke i din favn :)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce