Brev:
Lære at sove uden vugning - 6 mdr.

Hej igen Helen.
Vi skrev til dig for ikke så lang tid siden angående vores datter på 6 måneder, Karla. Og råd til at skabe en dagsrytme 😊 Det går allerede så fint og vi er nede på 3 lure om dagen. Så tak for de gode råd 😀
Vi har dog lige brug for et til.
Karla har altid været rigtig svær at putte. Der har aldrig været noget, der har fungeret. Hun har altid skullet vugges, og er blevet det i sin vugge og derefter slyngevugge. Da hun var 3 måneder fik vi en søvncoach ud. Hun kom med råd om at lægge Karla på siden, svøbe hende og lave en bevægelse frem og tilbage, da det skulle være den mest beroligende bevægelse. Siden da har det taget under 10 min. at putte hende og det fungerer bare. Derfor har vi sat hjul på hendes vugge og låst selve vuggedelen. Når vi er ude hos andre sover hun i barnevogn, hvor vi ...
... kan lave samme bevægelse.
Nu er vi dog bare kommet til det punkt hvor vi tænker hun snart skal i en større seng. Og det er ikke sådan lige at sætte hjul på tremmesengen. Vi søger derfor råd om, hvordan vi kan trappe ned på "vugningen" hvor vi kører hende frem og tilbage? 😊
Vi er på ingen måde interesseret i at lade hende ligge og græde - eller noget i den dur, som nogle metoder ellers foreslår.
Karla er ret urolig med armene, når hun skal sove. Det stopper kun når vi begynder at køre med sengen. Så snart vi stopper kigger hun også op og begynder at blive urolig. Hun sover med sengehimmel for at prøve at undgå hun kan se for meget i rummet..
Alle råd modtages 😊 vi ved godt det ikke bare lige er at komme ud af putterutinen, men vi håber at få nogle brugbare fif.
Med venlig hilsen
Karlas far og mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.