Annonce

Annonce

Svar: Søvn problemer - 3 mdr.


8. februar 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med din lille "sneengel" ;) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 3 måneder gammel er ca. 15 timers søvn i døgnet. Mange børn sover i denne alder 10 timer om natten og 5 timer om dagen, men nogle børn sover en meget lang nattesøvn og derfor kortere lure om dagen - og det lyder til at være tilfældet hos jer. I hvert fald fortæller du, at du ofte putter jeres dreng omkring kl 20 og så starter han ofte dagen mellem 7-8. Det vil sige, at han sover 12 timer om natten og så er der naturligt kun 3 timers søvn om dagen at gøre godt med. Derfor er det helt naturligt, at han sover mange små lure - og ser man samlet på hans søvn, så lyder det som om, at han bliver fint dækket ind over et døgn.

Det er alså ikke et problem for ham, og han lyder til at trives med den rytme han har og måden han sover på. Du skal derfor overveje, om du gerne vil ændre på det, fordi du tænker, at han vil have bedre af at sove længere lure om dagen og kortere nattesøvn (det vil sige, at han skal gå senere i seng) eller om du gerne vil ændre på det, for at få en rytme, som passer bedre ind i din hverdag... tiden arbejder naturligt også lidt for dig/jer, så i takt med at han bliver ældre, kan være vågen i længere tid, begynder med skemad osv. så vil der naturligt komme mere og mere rytme til...

Jeg forstår dog godt dit behov for at se om du kan hjælpe ham lidt på vej til at sove lidt længere søvnstræk om dagen. Og her er der lidt forskelligt som du skal være opmærksom på.

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have tendens til både at "sjatspise" og "sjatsove" lidt. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham til at spise rigtig godt fra brystet hele dagen igennem, så han ikke behøver søge brystet ekstra hyppigt om natten. Du skal være opmærksom på at holde ham godt igang ved brystet om dagen, nogle gange kan det være en fordel at amme ham af to omgang mellem hver lur, ligesom du nogle gange med fordel kan amme ham, skifte ham og amme ham igen - og først der putte ham - fordi du på den måde får øget din mælkemængde og også får givet ham ekstra mælk i maven. Da han lige nu ofte spiser en gang i timen hele natten,så er det altså bedre, at han spiser en gang i timen om dagen og om natten så kan sove lidt længere søvnstræk - og ikke bytter om på nat og dag - og det må du gerne hjælpe ham med.

Det kan også være en god idé at medtænke en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Nogle børn sover den længste lur om formiddagen, andre sover en længere middagslur, nogle sover to lige lange lure - det hele er helt okay - dagens 3. lur plejer at være den korteste lur. Hvordan søvnen ligger fordelt mellem lurene betyder ikke så meget, når blot han samlet sover det, som han skønnes at have behov for :)

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen trives med en rytme, hvor de går meget sent til ro for natten. Det er f.eks. ikke unormalt, at børn i denne alder har en rytme, hvor de sover dagens 3 lur mellem kl 18-19 og derfor ikke sover til natten før klokken er 22. De 10 timers nattesøvn kan altså godt ligge mellem kl 22 og 08. Der er naturligt også børn, som sover kl 20 - men tidspunktet for dagens 3. lur og hele dagsrytmen påvirker naturligt dette.

Du skal medtænke, at han begynder at bevæge sig væk fra at være et spædbarn og nu begynder at være en aktiv lille baby. Det betyder, at han du ikke behøver tolke alle hans gab som træthed, men skal prøve at se hans døgn inddelt i perioder, hvor han er vågen, aktiv, pludrer, leger osv. og så perioder, hvor han skal hjælpes til at sove en lidt længere lure. Nogle gange, når han gaber, så er det altså ikke nødvendigvis fordi han er træt, men kan godt være fordi han keder sig og har brug for at der skal ske noget, har brug for at blive taget op, leget med, tumlet med - og på den måde kan du komme lidt væk fra at lade ham powernappe Giv ham masser af kropslig og mental stimulation, så han er parat til at sove, når det bliver sovetid. Det er en balance mellem at engagere ham og aktivere ham ...


Annonce

... tilstrækkeligt nok til, at det er spændende at være vågen, og så skærme ham og støtte ham i at sove, når det er tid til det. Som regel kan han være vågen et par timer nu.

Det kan være en fordel at lægge et bad ind mellem formiddagsluren og middagsluren i en periode, frottere ham godt i håndklædet, massere ham med lidt creme osv. efter behov, give ham mælk og putte ham - for på den måde at hjælpe ham til en længere vågenperiode og samtidig også ro i kroppen, når det er sovetid :)

Du må også gerne lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham f.eks. midt på dagen, for på den måde at hjælpe ham til at sove en længere middagslur, ligesom du også med fordel kan amme ham og putte ham i barnevognen og trille en længere tur og på den måde udnytte at barnevognen kan holde ham sovende. Ved at skabe lidt struktur på denne måde og vænne ham til at sove et lidt længere søvnstræk, får du påvirket hans indre ur til netop at fornemme dette behov og dermed få hjulpet en rytme lidt på vej :)

Jeg laver normalt ikke dagsplaner for børn i 3 måneders alderen, da de naturligt skal have lov til at sove, som de gør, men jeg vil dog gerne give dig en skitsering af, hvordan det måske kunne se ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, og ammes ofte igen, når dagen begynder.

Vågner, står op, pludrer, hygger, leger

Formiddag: Ammes og puttes til dagens første lur, evt. lægge dig med ham i dobbeltsengen...

Vågner, leger, hygger, ammes...

Frokost: Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv.

Ammes og puttes til middagslur - dagens 2. lur. Gerne i barnevogn og trilles en længere tur og holdes på den måde sovende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Ammes.. leger, hygger, tumler, pludrer

Aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur...

Vågner, er aktiv, ammes ofte hyppigt aftenen igennem og fylder sig på den måde godt op til natten...

Sen aften: Ammes og puttes til natten

Nat: Ammes og sover videre

Det er som sagt helt naturligt, at din dreng sover flere små lure dagen igennem, når han har den alder han har, og når han samtidig sover så lang en nattesøvn, som han gør - og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :) Du skal derfor overveje, hvad du ændrer og hvorfor - og huske på, at tiden også arbejder for jer. Der vil naturligt ske ændringer de næste par måneder frem... :)

Hans alder og udvikling, behovet for mere mælk osv. spiller naturligt også ind på hans opvågninger om natten. Derudover er det sådan, at jo længere nattesøvnen er, jo mere urolig er den ofte, - tingene hænger sammen. Prøv om du kan berolige ham med dine hænder, brug gerne dine hænder til at samle hans hænder med, så du med dine hænder hjælper ham til at holde sig samlet og give ham følelsen af netop at blive holdt. Selvom han ikke bryder sig om at blive svøbt, så kan han godt have behov for rent fysisk at blive holdt sammen og det kan du hjælpe med via dine hænder og "håndspålæggelse" :)

Det kan også være, at han hører til de børn, som har en meget aktiv moro-refleks, så han let for vækket sig selv, når han "basker med armene" og laver sine sneengle bevægelser, og også her kan det hjælpe ham, at du med dine hænder hjælper ham til ro. Prøv at være opmærksom på, om han om dagen nogle gange får vækket sig selv simpelthen på grund af den uro, han har i kroppen - netop her kan det være en god idé, at du ligger sammen med ham i dobbeltsengen, fordi du så med det samme kan hjælpe ham videre i søvnen, før han når at vågne op. Du kan altså med din nærhed, dine hænder og også brystet hjælpe ham videre ind i søvnen og dermed hjælpe ham til lidt længere dagssøvn - og så vil nattesøvnen naturligt blive lidt kortere, naturligt komme til at starte senere... :)

Jeg håber, at du kan bruge dise tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om Børn og Søvn", hvor du kan læse meget mere om søvnen netop i 3-4 måneders alderen. Vær opmærksom på, at bogen netop er udkommet i en ny revideret udgave :) Det fremgår af "et rødt bånd" på forsiden.

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce