Brev:
To-årig med nejhat
Kære Helen!
Jeg har to skønne meget viljestærke tvillingepiger på 2 ½ år.
Jeg skriver fordi vi pt er ret udfordret med vores ene pige, M. Hvis jeg kort skal beskrive hende, så er hun en fantastisk sjov og dejlig pige i rivende udvikling. Hun elsker at hoppe, danse, løbe, gynge og lege fange- og gemmeleg. Hun er enorm kærlig og empatisk (trøster, siger undskyld, puster hvis man har slået sig, krammer og kysser, bliver ked af det hvis andre er kede af det osv.) Hun er sproglig rigtig godt med, hun laver lange hele sætninger og bruger jeg, mig vi, os (f.eks. jeg sidder på gyngen og venter på K.).
Hun kan forklare ting (Jeg griner, fordi at far er sjov eller M. blev ked af det, fordi K. skubbede mig). Hun kan synge sindssygt mange sange både dansk og engelsk og elsker at få læst bøger og læse dem selv for sine bamser og er god til at gengive de ord vi plejer at læse for hende. Hun forstår at bruge svære ord som frustreret og skuffet i rigtige sammenhæng, selvom det er ord vi ikke bruger til dagligt, men kun er ord vi har læst. Pigerne er inde i en periode, hvor de leger rigtig godt sammen og ”øver” forskellige hverdagssituationer (tager på skovtur sammen, leger Peter Pan og Kaptajn Klo på et sørøverskib af puder og madrasser eller skiftes til at være læge som stikker og giver plaster på).
Den sidste måned har hun dog også haft nej-hatten rigtig meget på. Alt hvad vi siger, det siger hun nej til. Hun vil ikke have nattøj af, hun vil ikke have tøj på, hun vil ikke have morgenmad, hun vil ikke have overtøj på, hun vil ikke gå ud i bilen (men vil heller ikke bæres), hun vil selv kravle op i bilen (men kravler ikke op), hun vil selv spænde sig (men gør det ikke) osv…. Og sådan går hele dagen. Det meste er ikke til diskussion, men det ender alligevel ofte i en masse skrigture.
Vi bruger ikke tid på at diskutere med hende, som regel fortæller vi hende, at det er det der skal ske og så tager vi kampen imens vi anerkender og sætter ord på hvad hun synes er træls. Men hun kæmper så sindssygt meget imod, at jeg nogle gange kan få følelsen af at gøre et overgreb på hende. Jeg bliver nødt til f.eks. at holde hende hårdt fysisk fast for at give hende tøj på eller for at få hende i autostolen og få hende spændt. Jeg siger ikke meget imens, for kan slet ikke få ørenlyd og det går hurtigt over, så snart det hun ikke havde lyst til er overstået. Jeg er altid rolig under det hele, ikke kun for Ms ...
... skyld, men også for hendes søster Ks skyld, som jo ofte bare sidder og kigger. Ofte snakker jeg med K. imens for at bevare roen. Jeg prøver så vidt muligt at aflede og jeg informere hende altid i god tid, men lige meget hvad, så husker hun at hun har sagt nej.
Skrigturene er ikke kun når der er noget hun ikke har lyst til, men også når søster måske kommer til at tage noget legetøj hun troede var ledigt, dukkens tøj driller eller der f.eks. kommer den forkerte sang. Og disse ture er faktisk de værste, for her skriger hun SÅ højt, at hendes søster ofte sidder og holder sig for ørerne. Og når vi prøver at hjælpe skriger hun bare endnu højere og vil have vi skal gå og vi må bestemt ikke røre eller trøste hende. I disse situationer lader vi hende som regel være, men fortæller hende, at når hun er klar vil vi rigtig gerne trøste hende og er klar med en krammer. Ofte sætter vi os et stykke fra hende på gulvet, for kommer vi for tæt på hende går hun helt amok.
Denne adfærd er vi faktisk også begyndt at opleve om natten, hvor hun godt kan ligge og klynke/skrige mens hun halvsover og hvis vi rører ved hende eller snakker til hende går hun helt i flitsbue og raseriudbrud.
Jeg skriver egentlig ikke for at få svar på hvordan jeg får hende til at holde op, jeg tænker det jo nok er en helt normal del af en to årigs udvikling. Men hvordan overlever vi i det? Når det så er så mange gange om dagen, så er vi bare både mor og far ved at være godt trætte! Og vi har faktisk lidt svært ved at forstå det, når hun nu er så god sprogligt, ofte kan hun sagtens fortælle efterfølgende hvorfor hun blev ked af det. Det er så svært at hjælpe hende i de forskellige situationer, for ofte ved vi jo ikke hvorfor hun skriger, hvis det ikke er i krav-situationer og når vi så samtidig ikke må hjælpe hende, så føler vi os bare så magtesløse.
Vi er også ved at være der, hvor vi ikke orker at tage nogle steder, et er at komme ud af døren med alle de nejkampe, men det er heller ikke sjovt at være ude blandt andre med et barn som giver alle hovedpine af larm med omgivelser som nok engang imellem kigger lidt skævt til os som om vi ikke kan styre vores barn (sådan føles det i hvert fald). Og hvordan passer vi på hendes søster, som jo ofte bare må finde sig i larmen og som så småt selv er begyndt at kopiere adfærden?
Åh ha, det blev en lang smøre, jeg håber du kan finde hoved og hale i!
Venlig hilsen
Den trætte tvillingemor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.