Annonce

Annonce

Svar: Reagerer ikke på sit navn


18. februar 2021

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er helt okay, at du skriver og spørger - også flere gange - det er jo netop hele idéen med min brevkasse, og jeg er kun glad, hvis jeg kan hjælpe og give dig lidt ro med på vejen :) Og - det er helt naturligt, at du bekymrer dig som mor og helt naturligt, at du særligt bekymrer dig, når du har mistet og haft en kompliceret graviditet og fødsel. Det er okay, det skal du ikke have det dårligt over :)

Din dreng reagerer på sit navn - i hvert fald en gang imellem og vuggestuen siger, at "han godt ved, at han hedder Hugo". Når han ikke altid reagerer, så er det sandsynligvis fordi han er igang med en leg og er koncentreret om andre ting... eller fordi du måske for at tjekke ham ofte faktisk kalder på ham, og han måske efterhånden har lært, at du bare vil have at han reagerer og kikker på dig og ikke fordi I nødvendigvis skal noget... bare en tanke ;)

Du kan afprøve det ved at sætte dig med ham et sted, hvor der er ro omkring jer, og hvor han derfor ikke bliver afledt af mange andre ting. Sørg for at have noget eller gøre noget, som gør det sjovt og spændende at reagere, når du siger hans navn - et stykke spændende legetøj, en lækker snack, måske en kildetur som du giver ham, når han reagerer - vent til han kikker væk fra dig, sig hans navn og brug så legetøj, snack eller kildetur som belønning for netop at kikke og reagere på dig.

Du kan også prøve at kalde på ham, hvis han er i stuen, og du er i køkkenet "kom Hugo, kom herud, vil du hjælpe mig?" eller lignende og se om han så ikke kommer trissende ud til dig for at se, hvad det er for noget spændende noget, I nu skal lave sammen.

Du kan også prøve at kalde på ham, når han sidder hos far, eller omvendt - når du sidder med ham, så kan far kalde på ...


Annonce

... ham - og I kan prøve at lægge mærke til, om han hører det og reagerer på det - måske vil han faktisk dreje hovedet for at følge jer og finde ud af, hvad det er I vil :)

Tanken omkring autisme tænker jeg, at du lige nu skal prøve at lægge bag dig. Det er korrekt, at når et barn får stillet diagnosen autisme, så vil man ofte kunne se tilbage og f.eks. sige, at "han har heller aldrig rigtig reageret på sit navn", men der vil også være mange andre tegn. Børn er naturligt forskellige og det gælder også børn med diagnoser, men andre tegn på autisme kan f.eks. være, hvis han har svært ved øjenkontakt, at han måske ikke smiler tilbage, når du smiler til ham, han vil måske have tendens til at lave gentagende bevægelser, rokke med kroppen, klappe med hænderne eller lave specifikke bevægelser med sine fingre, han vil måske ikke tale særlig meget eller vil måske have tendens til at gentage de samme ting, han vil måske ikke rigtigt vise kærtegn, omsorg og hensyn, og nogle børn går også på tæer, som du nævner...

Der er mange andre tegn - og som du beskriver din dreng, så lyder han til at udvikle sig i helt normal og rigtig fin retning, og det lyder som om, at han er en dreng, der generelt er god til at interagere med både dig, sin far og andre mennesker.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Er du i tvivl, og går du stadig og bekymrer dig, så tal med andre i dit netværk, som kender jeres dreng, og som ser ham i samspil med dig og andre børn og voksne - og som derfor kan være med til at vurdere ham og hans udvikling. Det er vigtigt at tage din bekymring alvorligt, og synes du stadig, at han reagerer forkert, så er det naturligvis vigtigt, at du drøfter det med nogen, som kan se ham og være med til at vurdere ham:)

Jeg håber, at du har fået lidt ro med på vejen :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce