Svar: Flaske om natten igen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du skriver, at jeres datter spiser fint om dagen - og det er super godt. Det er dog vigtigt, at hun også drikker nok. Hun skal have vand til alle sine måltider, og derudover vil det være passende med 4 flasker, nu hvor hun er 7 måneder gammel.
Jeg anbefaler, at de 4 flasker ligger tidlig morgen (f.eks. 05.30), før middagslur (f.eks. kl 13), aften (19.30-20) og sen aften (23-24). Hvis jeres datter ikke får en drømmeflaske kl 23-24, så er det den, som hun naturligt søger om natten kl. 02-03...
Derudover kan det naturligt godt være tandfrembrud, der gør at hun pludselig vågner om natten og hvor flasken fungerer som trøst. Hun forstår ikke, hvorfor det gør ondt og når hun føler sig utryg, netop fordi hun har ondt, så er det naturligt for hende at søge efter flasken. Hvis hun i øvrigt har fået sine 4 flasker og hendes behov for mælk derfor er dækket og hun samtidig spiser godt med skemad hele dagen igennem, så vil det derfor være fint, at I forsøger at berolige hende med hænder, kærtegn, ...
... beroligende ord osv. om natten - og ikke vænner hende til, at hun pludselig skal have flaske midt nat igen.
Hendes alder og udvikling, alt det hun oplever om dagen, at hun begynder at bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt kan også give mere urolige nætter - og dermed gøre, at hun søger efter flasken. Igen er det godt, hvis I kan hjælpe hende videre i søvnen uden at hun behøver flaske i munden :)
Og så skal I også være opmærksomme på, at hun ikke længere skal falde i søvn med sin flaske. Det er vigtigt, at hun f.eks. om formiddagen puttes uden flaske, ligesom det er vigtigt, at hun - når hun får flaske - puttes i sin barnevogn eller i sin seng på det tidspunkt, hvor hun er vågen nok til at registrere, hvor hun puttes, men stadig også er træt nok til at kunne sove videre, hvor hun er. Hvis hun falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende til egen seng, så kan det være derfor hun vågner og har brug for jeres favn og flaske igen for at kunne sove videre :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

