Brev:
Hundehvalp i familien

Kære Helen,
Vi er en familie med tre dejlige børn; to piger på 9 og 11 og en dreng på 4 år. I efteråret købte vi en hundehvalp. Det var en dejlig proces med at finde en hvalp, besøge den og endelig hente den midt i november. Det har skabt enorm stor glæde at få en hund, og det er gået rigtig fint med at få gjort den tryg ved os som familie, få den gjort renlig, vi har gået il hvalpetræning etc.
Hvad der ikke går godt er forholdet mellem hunden og min søn A., som blev 4 år i november. A. er en glad, rolig og ”nem” dreng, som iflg. børnehaven er kvik, god til at høre efter, selvhjulpen og i det hele taget i superfin udvikling (og vi er enige i deres vurdering af ham). Problemet er, at A. er meget voldsom overfor hunden. I starten var det meget prøven grænser af – hvad sker der hvis man hiver den i halen, prikker den i øjnene, træder den over poterne, sparker den og slår den. Vi har set det som en reaktion på linje med, hvis vi var kommet hjem med en baby, men reaktionen er ikke stoppet.
Efterhånden som hunden er blevet lidt ældre, har deres forhold udviklet sig til vild leg a la en leg to hunde leger med hinanden, hvor de løber efter hinanden, bider hinanden (A. bider ikke hunden men er voldsom overfor den med slag og spark), kaster sig over hinanden etc. A. vil også meget gerne have, at hunden kysser ham (slikker ham), så han stikker hovedet voldsomt hen til munden og tager også hele tiden hænderne ind i hundens mund. Vi er bekymrede for både hund og barn! Det resulterer i, at vi konstant er nødt til at være tilstede og irettesætter A. og jo efterhånden ofte bliver vrede og skælder ud. Vi er opmærksomme på at fortælle ham, hvad han skal gøre i stedet, og altså ikke bare siger ”det må du ikke”. As lyst til at ”bryde”/lege med hunden overstiger hans lyst til ...
... at høre efter…! Det skal lige siges, at A ELSKER hunden, og at det hele foregår i leg fra begges sider.
En anden udfordring er, at A. ikke vil lade hunden ligge, når den sover eller hviler sig eller ligger i sin kurv, og han vil ikke lade den være, når den spiser. Simple regler, som vi utallige gange har forsøgt at forklare A. Han forstår jo godt, hvad vi siger. Alle andre regler er han jo helt med på.
Hele situationen har skabt enorm meget uro i vores hjem. Vores døtre er trætte af uroen og skælder også A. ud, fordi de vil passe på hunden. Så der er uro fra kl 6 om morgenen til A. kommer i seng om aftenen. 3 måneder på denne måde har desværre givet min mand stress, så vi er maksimalt pressede og desperate. Min søster har tilbudt at tage hunden i ”familiepleje” på ubestemt tid, hvilket har været en nødvendig men meget hård beslutning at tage. Min søster har en ældre hund som leger rigtig godt med vores, så det er en perfekt løsning, men det er rigtig hårdt for os at give afkald på vores hund. Den kom derhen i sidste uge. Børnene blev meget kede af det, men der har været en dejlig ro siden.
Jeg har talt med hundeadfærdseksperter, pædagogerne i børnehaven og sågar en psykolog for at få et godt råd. Vi har bl.a. talt om brug af time out men det har ikke haft en effekt.
Vi vil gerne have hunden tilbage i vores familie, når min mand får det bedre, og når A. kan håndtere det.
Mit spørgsmål til dig er derfor, hvad man kan forvente af en 4 årig? Hvornår er hans hjerne moden til at forstå, hvad der er OK og ikke OK ifht. et dyr? Er der nogle værktøjer, vi kan bruge?
Vi påtænker at besøge min søster og hunden (de bor meget langt væk) f.eks. på månedsbasis og se hvordan As forhold til hunden ændrer sig.
Hvad tænker du vi kan gøre?
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.