Brev:
Rettidig omhu ift. at undgå natamning i lang periode

Kære Helen
Jeg venter barn nr. 2 og har i den forbindelse nogle spørgsmål til søvn og amning, baseret på mine erfaringer med barn nr. 1.
Baggrund:
Jeg var vældig glad for både amning og barsel med barn nr. 1. Den absolut hårdeste prøvelse viste sig at være at gå på arbejde (fra min datter var 8 mdr.) og samtidig natamme i en periode på godt et halvt år. Jeg blev en mere og mere udtværet version af mig selv og kunne ikke magte at ændre kurs. I en juleferie lykkedes det endelig at få vores nu halvandet årige datter vænnet fra natamning (og amning i det hele taget).
Vi havde en naiv plan om at fravænne vores datter fra natamning i ugerne op til jeg skulle starte på arbejde, samtidig med vi var på ferie i Italien. Det gik ikke, bl.a. fordi far - der endnu ikke havde været på barsel og stået med eneansvaret - ikke følte sig tryg ved at skulle trøste om nætterne og ikke kunne rumme al den gråd, som var hendes klare reaktion på projekt stop for natamning. Mor havde dårlig samvittighed over pludselig ikke at kunne være der om dagen, fra den ene dag til den anden.
Da jeg var startet på arbejde kom der smæk på den motoriske udvikling og vores datter blev meget urolig om natten, hvilket var endnu et benspænd for projekt natammestop. Faktisk husker jeg det som om hun søgte mig om nætterne mere fra 9-12 måneder end tidligere. Det helt klart tryghed og søvnassociation fremfor sult, det handlede om. Det var også her hun endte i midten af vores seng, efter at have sovet helt fint i sin sideseng indtil da.
Hvad kan vi gøre - mine tanker:
Noget handler nok om psykologien hos forældrene, fx om at kunne rumme gråd, og om at lave en ændret ...
... rutine i god tid inden den adskillelse, der ligger at mor skal starte på arbejde - og som er hård for både mor og barn. Jeg vil denne gang starte med at arbejde 3 dage om ugen hjemmefra, mhp. at gøre overgangen lidt lettere og fx kunne fortsætte med at amme inden middagslur. Det håber jeg vil gøre det lettere for mig og barnet, der vil være ca. 7 måneder, at stoppe for natamning.
Noget andet handler måske mere om nogle trinvise forandringer, der hjælper barnet med at adskille søvn og amning/flaske fra hinanden. Jeg har læst i din "Børn & Søvn" og her ud fra vil jeg lave nogle amme-, spise- og søvnskemaer jeg kan hænge op på køleskabet og skifte ud alt efter barnets alder. Det jeg bl.a. synes jeg har forstået er:
- Fra start af: At forsøge at indføre sut og andre veje til tryghed og beroligelse end brystet.
- Fra 3 måneders alderen: Øve at lade barnet falde i søvn lige lidt efter afsluttet amning, i egen sideseng.
- Fra 6-7 måneders alderen: Arbejde på at fjerne amningen midt nat, med hjælp fra far. Indføre putteritual til formiddagsluren, der kan tages med videre til natten.
Spørgsmål:
Mit overordnede spørgsmål går på, hvad vi her i anden runde kan gøre for at forebygge vi ender samme sted...? Og ikke mindst hvornår vi kan gøre hvad?
Lidt mere konkret fx:
Hvor tidligt giver det mening at forsøge at arbejde med at skille amning lidt fra søvn og tryghed?
Er det rigtigt forstået, at det er ved 6-7 måneders alderen den store forandring ift. natamning ligger? Og er der her ingen vej uden om den "kolde tyrker", hvor mor sover et andet sted i en periode?
Bedste hilsener fra
en lidt fremtidsbekymret snart mor til to.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...