Brev:
Hvordan skal vi, på en kærlig måde, sætte grænser for vores 2-årig

Hej Helen,
Vores søn er lige fyldt to år og blevet storebror for en måned siden.
Helt naturligt grundet hans alder søger han grænser. Dette ved f.eks. at hælde vand ud af koppen, mens han kigger på os, kaste med sit legetøj og mange andre situationer dagen igennem. Hans sprog er i rivende udvikling, men han kan ikke udtrykke sig med det endnu. Han slår også - både mor og far, men også lillesøster. Alt dette gjorde han også før, at hun kom til verdenen.
Vi har forsøgt med at anerkende men samtidig sige, at vi ikke vil have, han gør det. F.eks. “Jeg kan godt se, at du bliver vred, men jeg vil ikke have, at du kaster med traktoren”. I starten tilbød jeg også et kram, så han kunne falde ned igen, når raseriet var overstået.
Udfordringen er nu, at når vi pointerer at han ikke skal noget, så intensiveres adfærden bare. Han forsøger at kaste endnu mere og slår ud efter os. Man kan høre at hans vejrtrækning bliver hurtig og ...
... overfladisk. Her kan vi ikke få ram til ro og er nødt til at sætte ham op i en højstol med bøjle for at få ham til at stoppe. Ellers slår han, niver og river, så vi slet ikke selv kan eller vil være i det.
Han bliver enten ked af det eller rigtig vred og begynder at skrige i stolen. Men til sidst falder han ned, får sin sut, sin bamse og et kram.
Far og jeg er noget uenige her. Vores målsætning er den samme: vi skal være tydelige omkring, at man ikke kaster med sine ting/hopper i møblerne osv. Men hvor jeg hurtigt giver kram, giver sut og snakker til ham, er min kæreste mere bestemt og hård og ignorerer ham lidt i stolen.
Jeg søger derfor en metode, så vi kan være de tydelige voksne over for ham, uden at det skal være afstraffelse - men også en fælles metode til min kæreste og jeg, så der ikke også opstår en konflikt mellem de voksne :-)
Mange tak. Glæder mig til at høre dit svar.
Hilsen mor
til en sjov men temperamentsfuld 2-årig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.