Brev:
3 årig vil selv bestemme

Hej Helen.
Så har jeg igen brug for et råd fra dig, da jeg lige har haft 2 rigtig dumme episoder med min pige på 3 år, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg evt. kunne gøre anderledes, og det gør mig rigtig ked af det.
Sagen er den af min skønne dejlige pige på 3 år, har en virkelig stærk vilje, og det er der jo intet galt i :-)
MEN nu skal jeg forklare dig problemet. 1. gang var i fredags, hvor jeg havde holdt en fridag med hende (er på barsel med lillebror på 4 mdr). Vi havde virkelig hygget os hele dagen, og sad så og så en film om eftermiddagen, jeg siger til hende i god tid, at når filmen er slut, så skal vi over og hente storebror i børnehaven. Da filmen så slutter, siger jeg at vi skal ud og have tøj på, det vil hun ikke, siger hun ikke vil med over efter ham.
Prøver i noget tid at få hende til at gå med ud i gangen, men hun vil ikke. Så jeg ender med at sige til hende, at så må jeg løfte hende der ud og hjælpe hende i tøjet, og her bliver hun stiktosset og stritter virkelig imod. Prøver at nå ind til hende og sige at jeg godt kan se at hun bliver vred, og at det er træls for os begge. Hun råber jeg vil selv, og jeg siger okay super skat, så det får hun lov til, men så kaster hun bare sko og jakke ind i køkkenet. Så jeg ender med at tvinge tøjet på hende og løfte hende ud i autostolen. Hun er rasende og råber og skriger og stritter imod. Jeg bevare roen gennem hele episoden.
Vi kører så afsted, og hun er stadig sur. Da vi så næsten er ved børnehaven, (2 min. i bil) siger hun at hun har tisset i bukserne, og nu er hun ked af det. Jeg siger at det er hvad der kan ske, og at det ordner vi. Så da vi kommer hjem giver vi hinanden en stor krammer, får skiftet tøj, og ...
... jeg får vasket hele stolen.
I denne situation er jeg stolt over at jeg bevarede roen igennem det hele, men kan ikke se hvordan jeg ellers skulle have tacklet situationen? For afsted skulle vi jo.
2. episode var så her til morgen. Vi har haft en hyggelig morgen, og skal så afsted i børnehave. Begge børn går ud og tager tøj på, og min pige vil så have sin nussebamse med. Hun har 3 af den samme, men kun 1 dur, "den rigtige raffe" som hun siger.
Jeg siger så at "den rigtige raffe" skal blive hjemme, men at hun må få en af de andre med der over. Det gør jeg fordi vi før har stået i en situation hvor hun har glemt den der ovre, og så har vi en ulykkelig pige der ikke vil sove om aftenen, så det har længe været en regl, at den bliver hjemme.
Det udvikler sig så ligesom i fredags, hvor hun bliver så vred og intet vil, uanset hvor meget jeg prøver, så jeg igen ser mig nødsaget til bare at løfte hende ud og spænde hende fast i bilen. Rigtig træls for os begge :-(
Denne her gang når jeg kun lige at vende mig om, så siger hun at hun tisser i stolen. RIGTIG træls. Og jeg kommer her til at blive sur og skælde hende ud, og sige at det gør mig vred og ked af det at det skal være sådan her. Og så bliver hun selvfølgelig ked af det. Vi får skiftet tøj, giver hinanden en krammer og bliver enige om at vi er gode venner igen. Og køre så afsted uden problemer.
Jeg er så lige kommet hjem efter at have afleveret dem, og jeg er SÅ ked af det. Jeg forsøger virkelig at opdrage uden at skælde ud, og jeg hader når jeg kommer til det :-(
Hvad kan jeg gøre i de situationer, hvor jeg bare ikke kan trænge igennem til hende? og hvorfor tror du at hun tisser i de her situationer? :-(
Hilsen
mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!