Brev:
Renlighed - snart 4 år
Kære Helen
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os med at komme videre fra hvor vi er nu. Jeg føler mig ret fortabt efterhånden.
Vores datter på snart 4 år, til april, har egentlig været mere eller mindre renlig siden hun blev 3 da corona startede. Da corona startede og alt blev lukket ned, tog vi det lidt som et tegn. Nu havde vi tiden, og roen til at få hende renlig. Hun havde mange uheld de første par dage, men lærte hurtigt at holde sig i længere tid, og sige til når hun skulle tisse og andet. Hun havde flere uger uden uheld herhjemme, og da hun igen kom i børnehave forventede jeg faktisk en vis tilvænning, som hun nok skulle have. Men det gik udover alt forventning og hun havde næsten ingen uheld i flere uger, og fortalte når hun skulle tisse, eller gik selv ind når de større børn skulle tisse.
Næsten fra den ene dag til den anden ændrede det sig, og hun begyndte at have uheld af både tis og afføring i tøjet. Det var til sidst så slemt at vi fik op til tre sæt tøj med hjem flere gange om ugen. Efter det stod på i et par måneder, og ikke blev bedre, besluttede vi i samarbejde med pædagogerne at hun fik ble på igen, men kun i børnehaven. Hun var stadig god til at sige til herhjemme, og når vi var ude.
Efter vores sommerferie besluttede vi så igen at prøve at tage bleen af i børnehaven, i og med der kun havde været få tisuheld i hele ferien. ...
... Det blev det samme som før og hun fik ble på igen.
Efter flere måneder med ble på, aftalte vores datter selv med en af pædagogerne at bleen skulle af igen, og den kom af her i januar. Det gik igen fint de første par uger, men stille og roligt kom der dage med uheld. Ikke ligeså mange, men efterhånden kommer der flere og flere. Vi er nu der hvor der er uheld flere dage end ikke.
Vores problem er at vi ikke ved hvordan vi kommer videre herfra.
Ikke nok med at hun har uheld flere gange om ugen, så siger hun aldrig til når hun har et uheld, hverken til pædagogerne eller til os. Hun går ikke aktivt selv på toilettet, men hun når de som en del af dagen sender alle børn ud på toilettet. Pædagogerne har i længere tid haft hende inde på toilettet hver time for at undgå uheld, men her ville hun lyve og sige hun havde tisset, for så at tisse i bukserne kort tid efter.
Hun er stadig helt blefri herhjemme, og går selv på toilettet, tørre sig, trækker ud, vasker hænder osv. Herhjemme er hun meget selvstændig og har som regel maks lidt plet i underbukserne fordi hun trækker den så langt hun kan før hun går på toilettet.
Har du en ide til hvad der gør at vores datter absolut ikke vil sige til når der er uheld, eller ikke vil gå på toilettet selv i børnehaven?
Kærlig hilsen
En rigtig træt og frustreret mor (der vasker tøj og overtøj flere gange om ugen)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig