Annonce

Annonce

Brev:

Opfølgning på storesøsters søvn


26. marts 2021

Kategori:
Alder:
7 år, 7 mdr.

Opfølgning på storesøsters søvn

Kære Helen,

Mange tak for svar vedr. storesøsters svære puttesituation og mange opvågninger. Det var meget brugbart.

Og for at svare på dit spørgsmål, så er den primære årsag til, at min mand og jeg ikke sover sammen faktisk, at han snorker 😊

I begyndelsen var det smartest ift børnene, men nu hvor det ikke fylder så meget længere, har vi ikke rigtigt fået gjort noget ved det, fordi jeg vågner så mange gange, når vi sover sammen.

Men måske det kan lykkes, hvis jeg sover med ørepropper, og børnene sover sammen. Så kan Far lytte efter børnene.

Vi er umiddelbart lune på din ide om at lade børnene sove sammen. Lillebror (på 4 1/2) skal alligevel snart have ny seng, fordi han er blevet for lang til den gamle juniorseng, og han ville elske en halvhøj køjeseng med storesøster nedenunder.

Da vi nævnte det for storesøster blev hun i første omgang glad og synes, ideen lød spændende. Men da hun skulle sove den pågældende dag, blev hun meget ked af det ved at tænke på det. Hun nævnte, at hun ikke ville kunne lide at sove på lillebrors værelse og slet ikke i underkøjen (der er ikke plads til en stor seng på hendes værelse, og hun vil ikke bytte værelse, da hendes værelse ...


Annonce

... er tættest på forældresoveværelset).

Det var Far, der puttede den dag, så jeg er usikker på, hvad det kom af. Men det lyder som kontroltab (som hun helt naturligt har det svært med), og så det faktum at hun meget hellere ”bare” vil have en voksen sovende ved siden af sig på gulvet (som lillebror har lige nu).

Så mit spørgsmål er, om du tænker, at det er noget, vi som forældre skal træffe en beslutning om – altså sige, at nu er der en køjeseng, og den skal de begge sove i. Også selvom hun måske hellere vil blive i sin egen seng?
Jeg er i tvivl om, hvordan vi helt konkret indfører, at de skal sove sammen?

Min bekymring går på, at hun måske vil modsætte sig at skulle ind til lillebror, og så skal vi alligevel ind til hende flere gange om natten. Og hvis far ikke længere sover hos Lillebror (de plejer at have lukket dør om natten), vil hun risikere at vække Lillebror (som nu vil sove med åben dør, så vi kan høre ham), når hun kalder om natten.

Børnene har været vant til, at vi var der, og de er super magelige, så de kunne aldrig selv finde på at stå ud af sengen om natten – men det kan de selvfølgelig lære 😊

Vi glæder os til at høre dine tanker.

Kærlig hilsen
L.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce