Brev:
Bange for ny mad

Hej Helen,
Mange tak for dine råd og tanker angående min lille dreng på snart 8 måneder. Det har virkelig hjulpet at følge din faste dagsplan, og han spiser nu rigtig godt, både mængde- og typemæssigt til de fleste måltider. Fandt dog ud af, at han bliver meget frustreret, når han sidder med blød frugt eller andet mad som er glat at holde på. Rugbrødsbjælker, bagateller, frikadeller o.l. har derimod virket super godt, fordi det ikke glider ud af hans små buttede hænder :-) Så får jeg lov til at made ham med ske ved siden af eller med små stykker af mad og frugt.
Denne gang handler det så om storebror på 2 1/2 år. Igen er det maden der skaber problemer. Hvor lillebror gerne smager på alt, har vores ældste dreng altid været meget forsigtig. Vi havde meget svært ved at komme over 'helt lind mos' fasen fordi han havde en brækrefleks der sagde spar to. Alt med klumper eller hele stykker som f.eks. rugbrød var et kæmpe no-go for ham nærmest til han var 1 år.
I dag går det bedre, og faktisk er rugbrød noget af det han holder allermest af. Til gengæld er det også noget af det eneste han spiser - og KUN med leverpostej på. Han nægter pure at smage på nye ting, og holder sig udelukkende til det kendte repertoire (som er rugbrød med leverpostej, frikadeller, tomater, ærter, majs, agurk, pølser, peberfrugt, hjemmelavede muslibarer, figenstænger, ris og pasta uden sovs eller andet på, havregrød, det meste frugt og nogle gange avocado og asparges).
Har altid forsøgt at eksponere ham for en ...
... masse forskellige madvarer, både ift. farver, tekstur, smage, osv.
Han får tit lov til at være med i køkkenet, og synes det er sjovt at røre i gryderne. Tilbyder ham smagsprøver undervejs, men han tager ikke imod. Desuden spiser vi altid aftensmad sammen, hvor han får det samme som os. Men næsten hver aften vil han end ikke smage på maden. Vi andre spiser pænt videre og prøver at undlade at kommentere på hans madvaner. Han bliver som regel tilbudt f.eks. en rugbrødsmad eller en frikadelle senere, for at han ikke skal gå sulten i seng.
Vi har også forsøgt i lang tid altid at have 'et safe choice' på bordet, som vi ved han er tryg ved (f.eks. tomater), men så spiser han KUN det og røre ikke det andet.
Har du et bud på, hvordan vi kan få ham til at være lidt mere åben overfor nye madvarer? Som du kan se af ovenstående indgår der jo både protein, kulhydrater og frugt/grønt i det han accepterer, så på den måde er jeg ikke bekymret. Synes dog det er udfordrende og ærgerligt, at han altid ender med det samme og hverken vil smage lasagne, bolognese, laks eller nogle af de mange andre retter vi laver her hjemme. Ved også, at fisk er vigtigt for de små børn, men her har vi altså heller ikke megen held. Hverken hel fisk, fiskefrikadeller, eller fisk som pålæg (makrel, sildepostej, osv.) dur.
Ville ønske jeg kunne sige, at det er en fase, eller noget der hører alderen til, men nu har det varet hele hans liv lige siden vi introducerede fast føde.
Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Nanna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.