Brev:
Baby vil ikke spise sin flaske

Hej Helen.
Nu kommer der en lidt længere smøre - for at give dig mulighed for at give så konkret svar som muligt.
Det startede ca. ved 5 mdr., hvor min eller MEGET glade og tilfredse søn lige pludselig ikke ville have sin sutteflaske mere. Han gik fra at spise 180 ml 5-6 gange om dagen til nu at spise ca. 600 ml i døgnet i gennemsnit. Nogle dage går bedre end andre.
Vi har fået ham tilset både af egen sundhedsplejerske, læge og ØNH-lægen (fordi han har haft en længerevarende forkølelse (pga storebrors vuggestue "snotnæse") så sp mente det kunne være en god ide at få konstateret om mandler m.v. var generet. Alle vurdere en sund, glad baby i trivsel. Han har taget på, men ikke ret meget. Ca. 200 g (fra 8/2 til 22/3 det er perioden mellem seneste besøg fra sp og udfra hendes vægt og kurve).
Det "mystiske" er, at han sover fint og er en glad baby, men når vi forsøger at tilbyde ham flasken bryder han ud i gråd. Om morgenen og formiddagen er det værst. Han har virkelig ingen appetit før efter formiddagsluren. Som ligger alt mellem 8 og 9.30. Afhængig af, hvornår han står op. Han står for det meste op kl. 6.
Vi har prøvet følgende:
Skifte erstatning
Give flasken forskellige steder (barnevogn, seng, i arm, halvt siddende i sofa, værelse i mørke m.v.)
En anden type flaske
Delt måltidet i 2 (flaske når han vågner fra lur og når han skal sove) og det fungerer SLET ikke. Han bliver møg ...
... hamrende gal især når han skal have den sidste del af måltidet.
Det som pt "virker" er at han bliver afledt med noget video med musik på en mobiltelefon. Og det er jo ikke ligefrem optimalt.
Her er det jeg ser/oplever:
En glad baby i trivsel. Der absolut ikke gider spilde sin tid på at ligge og spise. Han forsøger hele tiden at komme op at sidde, hvilket han ikke kan endnu. Han har så travlt. Det virker ikke til at han har ondt eller noget. Et godt måltid med bestikkelse fra mobilen er 150 ml.
Han er begyndt på grød. Det siger ham ikke super meget. Vi giver et måltid om formiddagen med MME i kop for at få lidt mere i ham. Han spiser ikke ret meget grød og når han har fået det kan jeg godt glemme alt om at give ham flaske inden lur.
Har du et godt råd? Jeg forsøger som udgangspunkt at følge dine madplaner i din bog om mad og børn. Han sover 3 lure, hvor de 2 første er på 2 timer (nogle gange 2,5) og den sidste en time til halvanden. Han er selv rigtig god til at fortælle når han vil sove og når han er frisk. Hvordan pokker får vi ham på rette vej igen? Min sp kommer den 6/4 igen for at veje og ellers snakke om det, men vil alligevel gerne lige høre, hvad du siger til det hele? Det gør mig virkelig ked af det og jeg har faktisk slet ikke rigtig lyst til at give ham flasken fordi jeg er nervøs for at han bare igen igen afviser.
Venlig hilsen
en meget meget frustreret og ked af det mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!