Svar: Baby vil ikke spise sin flaske
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, du bliver frustreret, når din dreng pludselig ikke vil tage imod flasken, og hans indtag måske ligger på næsten halvdelen af, hvad han plejer at drikke... MEN - hold fast i, at han faktisk trives! Han er glad, sover rigtig godt og lyder til at udvikle sig i rigtig fin retning, så selvom han får sandsynligvis den næring, som han har behov for - og som du selv skriver, så har ha nok en meget god evne til at selvregulere sit behov.
Samtidig så har du også fået ham tjekket igennem af læge, ØNH-læge og sundhedsplejerske - og alle siger, at han er sund og rask, han fejler ikke noget. Så - selvom det er svært, så prøv at holde fast i at det er okay :)
Når det så er sagt, så skal han naturligvis have sit behov for mælk, væske og mad tilstrækkeligt dækket. De ca. 600 ml mme i døgnet dækker hans behov for f.eks. jern og kalk, men han skal have d-vitamindråber ved siden af. Derudover skal hans jernbehov dækkes ved, at du begynder at tilbyde kød (og fisk) i hans grøntsagsmos, ligesom også de grovere grødtyper som f.eks. havregrød er en rigtig god idé. Det er også godt, at du bruger mme i hans grød og mos, ligesom der bør tilsættes ekstra fedtstof i den hjemmelavede mad.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at drikke 5 flasker i døgnet, men har han det lige nu bedst med 4 flasker, så er det også helt okay. De 4 flasker kan ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - og så kan du se om du enten kan få en ekstra flaske ind formiddag eller eftermiddag - hos jer lyder det som om at du vil have bedst held med det eftermiddag.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner - sammen med vand af kop. Og hvis han virker tørstig imellem måltiderne, så må du meget gerne give ham vand som tørstslukker. Det er rigtig godt, hvis han nu også kan få vant til at dække væskebehovet og ikke kun mælk. Og så vil det være rigtig fint med en flaske før middagsluren - og det betyder, at hans frokost også skal ligge ...
... 1-1.5 time før han skal sove, så han netop er parat til flasken og har plads til mælken i maven...
Som jeg læser dit brev, så får han nu grød til formiddag/frokost, og det går faktisk ret fint. Det er super godt, og du må derfor meget gerne begynde med grøntsagsmos om aftenen nu, så han tilbydes skemad to gange dagligt - grød og grøntsagsmos. Sammen med dette skal han drikke vand. Når det går godt med de to skemåltider, så vil det være en god idé at introducere morgengrød for ham, så han tilbydes skemad 3 gange dagligt - morgen, frokost og aften. Og så skal han stille og roligt også introduceres for mellemmåltider formiddag og eftermiddag - det vil være frugtmos sammen med vand af kop. På den måde vil skemad og vand naturligt begynde at udgøre en større del af hans indtag i løbet af de næste ca 4 uger, og de 4 flasker i døgnet vil passe rigtig fint med dette - netop 4 flasker anbefaler jeg ofte i 7 måneders alderen.
At han afviser sin flaske mere og mere, tænker jeg altså godt kan hænge sammen med, at han nu begynder at få behov for mere rigtig mad og skemad flere gange dagligt, og det skal du naturligvis anerkende. Det betyder ikke, at du skal give ham store portioner og starte ud med flere måltider dagligt fra den ene dag til den anden, men det vil være super godt at tilbyde ham f.eks. 1/2 dl. til frokost og 1/2 dl. til aften nu. Og om 7-10 dage starte op med morgengrød, og derefter så mellemmåltiderne.
Prøv om du kan lade være med at bekymre dig omkring hans mælkeindtag, og at du ikke føler, at han får mælk nok. Prøv i stedet at tænke, at det er hans måde at signalere, at han har brug for mere rigtig mad, og at hans behov for væske også dækkes via vand af kop. Hold fast i, at han trives og er glad og udvikler sig i god retning :)
Og - det er helt normalt, at hans vægt stagnerer lidt i øjeblikket. Det ser man tit i forbindelse med at han går fra mælk til skemad, så prøv at tage et roligt også her :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

