Annonce

Annonce

Svar: Opstart mad v 6 måneder


5. april 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du kan som regel gå rimeligt hurtigt frem, når I starter med skemad ved 6 måneders alderen, det vil sige, at du i løbet af de næste ca. 4 uger kan komme op på 3 måltider dagligt samt 1-2 mellemmåltider.

Du skriver, at I er startet på grød og mos, og at jeres barn spiser et par skefulde. Det er super fint. Jeg ved ikke, om I giver en eller to gange dagligt, men det vil være rigtig fint at give f.eks. 1/2 dl. grød til frokost og 1/2 dl. grøntsagsmos til aften. Det er bedre at give 1/2 dl to gange dagligt end 1 dl på en gang, og gradvist kan du så øge mængden til 3/4 dl. to gange dagligt.

Du må meget gerne variere grødtyperne, så du både giver majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød og lignende, og så vil det også være rigtig godt, at du nu begynder med f.eks. øllebrød og havregrød. Og om aftenen må du meget gerne lave grøntsagsmos af de grøntsager, som I andre spiser - kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash osv. og også her må du gerne variere mere og mere i takt med at jeres barn vænner sig til at spise mere mos. Og så skal du i løbet af de næste par uger også begynde at tilsætte lidt kogt kød eller fisk til grøntsagsmosen.

Og når de to måltider frokost og aften fungerer, så er det tid til at introducere grød om morgenen, så I giver morgenmad, frokost og aftensmad. Sammen med grøden kan gives lidt frugtmos som topping, og stille og roligt kan du så begynde at adskille grød og frugt og tilbyde lidt frugtmos som mellemmåltid formiddag. Der gives altid vand af kop sammen med skemaden og i takt med at den lille begynder at kunne drikke mere af kop, så vil vand begynde at kunne udgøre en større del af hans eller hendes væskeindtag.

Du skal forsøge at lave en rytme, hvor der tilbydes skemad, når den lille vågner, sammen med vand af kop, og så amme før du putter igen. På den måde gives der bedst mulig plads til både skemad og mælk. Du skal naturligvis også holde øje med maven og sikre dig, at maven fungerer med den nye mad - men det lykkes ofte ret godt, hvis skemad og vand gives først, og mælken efterfølgende :)

Det er normalt, at børn på 6 måneder endnu ikke kan sidde selv, men de fleste børn vil i den alder være stærke nok til at sidde kortvarigt i deres høj stol. Og nej - ikke stablet op med puder, hvis det er nødvendigt, så er dit barn ikke stærk nok i ryggen, og I skal fortsat øve at ligge på maven og styrke ryg- og nakkemuskler hele dagen igennem.

Når du sætter barnet i den høje stol, så skal ryggen være lige og strakt, men efter f.eks. 5-10 minutter, så vil den lille begynde at runde i ryggen og/eller falde til siden, hvilket er tegn på at den lille ikke har kræfter til at sidde mere - og så er det tilbage på gulvet, lege og øve sig motorisk. Men det vil være tid nok til at du kan give lidt skemad i den høje stol.

Hvis dit barn runder i ryggen med det samme og tydeligt ikke er parat til at sidde i den høje stol endnu, så ...


Annonce

... skal du sidde med den lille på skødet, når du giver skemad. Også selvom det kan være svært at styre og helt følge med i, hvordan han eller hun spiser :)

Når dit barn kan sidde i høj stol, så vil det være en god idé at give lidt mad i hænderne, som han eller hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Det styrker den mundmotoriske udvikling og giver lidt idé om, at det er spisetid. Du må også gerne give den lille lidt i hånden at sutte og gumle på, når barnet sidder på dit skød. Hvis han eller hun virker interesseret, så er det vigtigt, at du udnytter dette :)

Det er en god idé at starte med lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende brødskorper, og så kan du også stille og roligt begynde med kogte broccoli- eller blomkålsbuketter eller måske en kartoffelbåd fra ovnen. De fleste børn vil dog først rigtigt begynde at kunne sidde med f.eks. kogt broccoli og spise dette selv i 7 måneders alderen - men børn er forskellige, så nogle børn kan fint før og andre kan først senere. Du er nødt til at prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvad jeres barn er parat til, og du skal naturligvis altid være i nærheden, når du lader ham eller hende sidde med mad i hånden. Hvis den lille har fået tænder, skal du være ekstra opmærksom på, at der kan blive bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen, og det kan naturligt være farligt.

En dagsplan med 3 måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre indtil I vågner og dagen begynder

Morgen 8: Havregrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Dette måltid introduceres, når det fungerer med både frokost og aftensmad.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos - i løbet af de næste ca. 2 uger begyndes med kød eller fisk i grøntsagsmosen, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været.

Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes til dagens 3. lur som ofte er en powernap...

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes i løbet af de næste ca. 2 uger med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet afhænger dog lidt af, hvornår og hvor lang dagens 3. lur er

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder herefter at kunne sove uden mælk om natten. Det er et realistisk mål at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 24 til 05.30...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og derudover vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Mad". Den udkommer i en ny revideret udgave her i april, så det vil være en rigtig god idé at få fat i den. Du guides her igennem måned for måned, der er dagsplaner, opskrifter osv. og også et fødevareleksikon, hvor du kan slå forskellige madvarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få, hvornår og hvordan.

Rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce