Svar: Sige nej eller blot aflede?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Hvordan du skal reagere afhænger helt af situationen, og jeg kan ikke umiddelbart ud af dit brev se, i hvilke situationer din datter reagerer og hvorfor.. men jeg vil gerne give dig lidt tanker med på vejen, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.
Det er naturligt, at din datter bliver frustreret, når noget driller, når noget er svært, og der er noget hun er utilfreds med. Hun kan kun vise dig, at hun synes, det er svært ved at græde og vise utilfredshed og netop komme med sine "udbrud", som du kalder det, og dine reaktioner kan være forskellige:
Du kan hjælpe og guide: Hvis hun f.eks. bliver ked af det, når hun forsøger at stable sin ringpyramide eller ikke kan få lågen i aktivitetsstativet til at åbne, så kan du vise hende hvordan.
Du kan motivere: Hvis hun f.eks. forsøger at komme op at ligge på alle fire, og det er svært for hende, så kan du småpludre til hende, med dine ord og mimik give hende mod på at blive ved med at forsøge. Evt. støtte hende fysisk og øve at vugge.
Du kan aflede: Hvis noget frustrerer så meget, at hun har svært ved at komme ud af situationen, så kan du dreje hendes fokus over på noget andet og på den måde hjælpe hende videre.
Du kan finde på noget nyt: Hvis I har brugt tid på gulvet og på at ligge på maven, tumle, trille osv. og hun er blevet træt i kroppen, så kan du tage hende op, lege borte-tit eller rideranke. Eller hvis legetøjet irriterer hende, så kan du finde noget nyt legetøj, som måske kan vække hendes interesse.
Du kan give hende mad og drikke: Nogle gange er det dårlige humør udtryk for, at hendes blodsukker falder, og at hun har brug for lidt at spise eller drikke. Så nogle gange er løsningen at sætte hende i den høje stol og tilbyde en lille snack og lidt vand.
Du kan lytte og sætte ord på: Det er vigtigt, at anerkende hendes følelser, så når hun bliver frustreret og ked af det, så kan det være en god idé at sætte ord på og ...
... fleks. sige: "Øv de dumme klodser, driller klodserne, det er også irriterende" og igen gerne hjælpe og guide. Det er vigtigt, at du ikke ignorerer hendes følelser, men viser hende, at det er helt okay, at hun har alle følelser, det er lige så okay, at hun bliver frustreret, sur og gal som at hun er glad, smilende og fuld af hopla og charme...
Du kan vise dig tilgængelig: Hun har en alder, hvor hun ikke forstår, hvor du går hen, når hun ikke kan se dig. Og det er vigtigt for hende at have dig inden for synsvidde. Det er derfor godt, hvis du kan være i nærheden og småpludre med hende. Du behøver ikke sidde hos hende hele tiden, men kan fint lave noget praktisk, imens hun er på gulvet - og så med din småpludren vise, at du netop er der, men lidt på afstand.
Du kan holde fokus på det hun gerne må: Hvis hun f.eks. smider tallerkenen på gulvet eller banker skeen hårdt ned i bordet, så er det generelt en god idé ikke at skælde ud og sige nej - men derimod prøve at sætte ord på det, som du gerne vil have hun gør i stedet. Du kan i en sådan situation f.eks. sige: "Ind i munden skat, ind i munden", "mmm dejlig mad", "må mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?" osv. så fokus er på det at spise.
Du kan lære hende at søge dig: Hvis hun f.eks. bliver ked af det, når du går i køkkenet og lader hende være alene i stuen, så må du gerne vise dig i døråbningen, tale med hende og hjlpe hende med at finde ud af, at hun kan kravle ud til dig. "Hej skat, jeg er lige her, kommer du, kom herud til mor", så du på den måde hjælper hende ved at være der og samtidig også lærer hende, at hun kan søge dig, når hun har brug for dig. Det kræver naturligt, at hun er begyndt at kravle.
Jeg håber at dette kan gi lidt idé om, hvordan du kan reagere i forskellige situationer og at det derfor hjælper jer lidt videre på vej. Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

