Brev:

Vil bestemme alt og afviser sin storesøster

---

Kære Helen.

Man skulle ikke tro det – med mit lange brev, men der er en væsentlig ting, som jeg ikke fik nævnt, som jeg og min kæreste lige har siddet og snakket om.
Lige pt er vi jo også bekymrede for alt muligt, så det er nemt at blive bange for, om der er noget galt, fysisk eller psykisk, med M.

Men her kommer altså et tillægsbrev:

Vi talte om, at han meget gerne vil bestemme alt – at tingene skal være på hans måde. Min kæreste syntes, at han næsten har været lidt autistisk i sin leg de seneste par dage. Han leger piratskib og fylder stuegulvet eller vores seng op med alle mulige ting på sit ”skib”. Det får han lov til, og det får lov til at rode i flere dage. Sengen skal selvfølgelig ryddes, hvilket han bliver meget ked af, men accepterer, når han får lov til at bygge den igen næste dag. Men han er meget bestemt omkring tingene og bliver dybt ulykkelig, hvis man rykker på fx en pude, da det fx er skibets ”vandhane”. Det bliver vi jo nødt til, til slut, da vi jo alle skal kunne være i stuen/soveværelset mv.

Men jeg tænker, at det er ret normalt? Som sagt er det også en udfordring, at han vil bestemme ALT, hvor længe vinduet skal være åbent, hvor tingene skal stå osv osv. Her siger vi fx, at vinduet skal lukkes, det er koldt, og det er noget, Mami bestemmer. Han bliver vred og græder, men det går hurtigt over, og vi bruger meget det med at sige, at vi kan se, at han er ked af det og frustreret, og det kan vi godt forstå, men ... osv.
Er der noget, der stikker ud som unormalt i det ovenstående, tænker du?

En anden ting er, at han aldrig har villet sin storesøster (11 år), og det bliver ikke rigtig bedre. Hun vil rigtig gerne ham, kommer ham altid i møde og vil give ham et kram eller et kys, og synes, at han er dejlig og sød. Men hver gang siger han nej ...

---

---

... eller slår ud efter hende. Hun giver ikke op, prøver igen og igen, prøver fx at komme ind og sige godnat til ham, når han skal putte, men så siger han også nej, at hun skal gå ud, og siger det på en vred måde. Hun bliver selvsagt meget frustreret og ked af det. Hvis hun har veninder på besøg, vil han rigtig gerne være sammen med dem og lege med dem (igen meget frustrerende for storesøster B.).

I perioder vil han gerne lege med hende – og når hun ikke er hos os (vi har en 7/7 ordning), nævner han hende ofte. Fx at vi skal huske, at der også skal være noget til B. (hvis han laver sandkage eller lignende), eller andre ting, som viser, at han tænker på hende. Han kan også give udtryk for, at han savner hende, og så snart hun træder ind af døren og rækker armene ud mod ham, siger han nej og afviser hende.

Vi ved ikke, hvordan vi skal ændre det? Nogle gange ender det med, at hun råber af ham og går ind på sit værelse og smækker med døren – men det er meget frustrerende for hende, at han ikke vil hende. Og jeg tænker ikke, at det er det, der får det til at gå skævt fortsat?

Er det normalt, at han, helt fra han var helt lille, ikke har villet hende?

Jeg er med på, at der kan være noget jalousi (han har også været meget jaloux på vores to hunde, og har været virkelig hård ved dem). Min kæreste har født både ham og storesøster, og det er klart, at meget af hendes opmærksomhed går til hende, når hun er her. Men det virker lidt vildt, hvis det skulle gøre, at han er konstant afvisende over for hende? Og jeg synes egentlig, at min kæreste, uanset at der skal gøres op for ”tabt tid” med storesøster, alligevel formår at være nærværende og være meget sammen med M., også når storesøster er her.

Igen – tak for din tid fra et par efterhånden meget bekymrede forældre,

N. og H.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---