Annonce

Annonce

Svar: Søvn og sove videre - 4 mdr.


9. april 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sabrina

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :) Og super godt, at du nu kan putte lillepigen fra dig, og hun kan falde i søvn uden brystet i munden - rigtig godt gået! :)

Det lyder dog for mig som om, at hun er sulten, så når hun vågner op efter ca. 40 minutter og tydeligt er brystsøgende, så er det ikke kun, fordi hun der skifter søvnstadie, men også fordi hun måske har brug for lidt mere mælk...

I første omgang kan du forsøge at amme hende af to omgange, før du putter hende. Det vil sige amme hende, og derefter så skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd, og du der gør hende klar til putning - og så ammer du hende igen - og først derefter putter du hende. På den måde kan du fylde hende lidt ekstra op og samtidig kan det faktisk nogle gange være med til at gøre, at hun ikke vågner op efter 30-40 minutter.

Vil hun måske acceptere en sut? Nogle gange kan du også med held forsøge med en sut, når hun vågner op. Det at sutte kan virke beroligende og være det, som hjælper hende videre ind i søvnen, hvor hun ligger og uden at hun så skal op i din favn eller tilbydes brystet igen. Det kan være et forsøg værd, også selvom hun måske ikke tidligere har vist interesse, og du kan med fordel koble sutten til en klud, der dufter af dig. Så vil det minde om at ligge i din favn...

Jeg ved, at du tidligere har suppleret med flaske, og at du vist stadig gør det om aftenen, så du kan naturligvis også overveje om hun generelt er ved ...


Annonce

... at være så sulten, at hun så småt også skal igang med lidt smagsprøver på en ske... Det afhænger naturligt af, hvor interesseret og parat hun virker til dette, hun skal være både fysisk og mentalt parat. Og i starten vil skemaden også skulle komme ud over hendes vanlige indtag af mælk. Så prøv i første omgang at øge hendes mælkeindtag og se om det kan gøre en forskel hos jer og hvis ikke der sker en ændring i løbet af de næste uger, så er det måske tid til lidt smagsprøver på lidt grød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan naturligvis sagtens være en fase, hvor hun lige nu bare har brug for din favn og dit bryst - og når du tager hende op, ammer hende og får hende videre i søvnen, så kan du prøve at putte hende igen, hvorefter hun så sover videre - og det er helt okay. Det er vigtigt, at hun er tryg og forbinder det at sove med noget godt og dejligt. Når det så er sagt, så kan det naturligvis blive en vane for hende, hvis du igen og igen tager hende op og ammer hende undervejs i søvnen og så sidder med hende til hun har sovet færdig. Derfor er det godt, hvis du kan forsøge at undgå dette behov ved sikre hende mælk nok før hun puttes, ligesom du naturligvis skal sikre, at hun kan være tryg ved at sove, netop ved at du er der, holder hænderne på hende, trøster, beroliger, giver hende en sut, klud osv. så hun kan mærke, at hun ikke er alene, selvom hun ligger i sin seng eller barnevogn. Mor er der stadig og passer på hende.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce