Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvnen - gode råd


18. april 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til to små piger :)

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Det er vigtigt, at du får din søvn. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem søvn og depression - både sådan, at manglende søvn kan føre til depression, men også sådan, at depression kan føre til manglende søvn. Så søvn er særlig vigtigt for dig!

Derfor er det også rigtig godt, at I har forsøgt med en flaske - for det ville jo kunne aflaste dig betydeligt - og jeg vil faktisk foreslå, at I forsøger igen. Jeg vil anbefale, at I forsøger med en flaske sen aften, det der kaldes en drømmeflaske. Den kan gives før midnat og være med til at fylde lillesøster ekstra op til natten - og den kan gives af far, så du kan gå tidligere i seng og på den måde få mere sammenhængende nattesøvn. Der kan være erstatning eller tilskudsblanding i flasken, og I kan også forsøge med en flaske vælling, som hun måske godt vil kunne lide og derfor måske vil acceptere den. Det er ikke sikkert med den alder hun har, men det er et forsøg værd :)

Prøv også med en naturgummi sut i stedet for silikone, eller modsat - alt efter hvad I har forsøgt med. Bruger hun sut? Så prøv med en flaskesut, som ligner hendes narresut.

Derudover så lyder det for mig som om, at at lillesøster er sulten. Det vil en flaske sen aften naturligt også kunne hjælpe på, men hun skal have noget mere mad. Hun skal have flere måltider dagen igennem.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Det kan være rester fra aftensmaden eller middagsretter som du køber færdige, der passer til børn på 6 måneder. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Powernapper måske - eller den springes nu over - hvis hun powernapper har hun sandsynligvis brug for en lille amning før hun puttes.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20. Tidspunktet kan variere ...


Annonce

... lidt efter, hvorvidt hun sover 2 eller 3 lure dagligt.

Sen aften 23: Drømmeflaske (eller ammes rigtig godt) og sover videre i egen seng...

Det er en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at hun både spiser og drikker nok hele dagen og om aftenen. Derfor er det vigtigt, at du nu begynder at tilbyde hende flere måltider jf. dagsplanen. Det er dog samtidig nødvendigt, at du skærer ned for mælkeindtaget om natten, for sålænge hun dier mere eller mindre hele natten igennem, så vil der naturligt ikke være plads til ret meget mad i maven om dagen. Derfor skal du forsøge at holde lidt igen med brystet om natten samtidig med, at du øger hendes indtag om dagen.

I takt med at hun begynder at spise jf ovenstående dagsplan, så vil hun altså bedre kunne undvære mælken om natten (mellem 24-06). Og hendes behov for mælk sen aften kan godt blive lidt senere. Hvis det lige nu er kl 22, hun ofte vågner og melder sig - så er det vigtigt, at hun får mælken her. Du skriver, at I har forsøge at nægte hende mælk her, men hun skriger indtil hun får brystet.. og hun SKAL have mælk sen aften - enten amning eller som drømmeflaske. Det er et reelt behov.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du fortæller, at du og lillepigen sover i dobbeltsengen og far på en madras i stuen - og måske er det nødvendigt, at du efter amningen sen aften, flytter i stuen og lader far tage over om natten. På den måde vænnes hun til ikke at skulle ammes hele tiden...

Det er også en god idé, hvis hun ikke sover sammen med dig i dobbeltsengen, da hun ligger foran mælkebaren og naturligt derfor vil søge brystet hele natten. Sørg derfor for, at hun flyttes over i tremmesengen, når hun har spist færdig hos dig. Hjælp hende med at tage godt fra ved brystet og put hende i egen seng - også sen aften, hvis du vælger at amme hende der, eller lad far forsøge med en flaske på dette tidspunkt.

Måske har hun brug for amning kl. 22 for at falde til ro - og så kan far forsøge med en drømmeflaske kl 23-24, som hun måske kan spise mere eller mindre i søvne og derefter så sove videre...

Jeg håber at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan en dag skrues sammen nu, hvor lillesøster er blevet 6 måneder og hvordan hendes behov for både skemad og mælk sikres hele dagen igennem, så hun ernæringsmæssigt ikke behøver mælk om natten. Drømmemåltidet sen aften er dog et reelt behov med den alder hun har og en rigtig god prioritering hos jer :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce