Svar: Bider og niver
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når din dreng bider, river og niver, så er det ofte - præcist som du fornemmer - fordi han forsøger at kysse jer eller kærtegne jer, og det er netop kærtegn, som kammer over. Derudover handler det også om, at han er så lille, at han naturligt ikke har ord til at beskrive sine følelser...
Når kærtegn kammer over, så sker det ofte i en situation, hvor man har det rigtig dejligt. Som du skriver - han gør det ikke i vrede - men bedst som I sidder og hygger, nusser, krammer osv. så bider han i din skulder eller måske i dit lår. Jeg plejer at beskrive det som en følelse af "jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig" og han er stadig så lille, at han ikke kan styre sig. Han bider i kådhed, i glæde og i kærlighed til dig/jer.
Han kan også bide, rive, nive osv. fordi han er vred eller bliver frustreret. Det kan være, at du siger nej, stopper ham i noget, du løfter ham måske op, for at fjerne ham fra en situation, fra noget som han synes er sjovt - og han forstår det ikke og bliver derfor frustreret - og bider, river eller slår ud efter dig.
Han gør det ikke for at være ond, og der er intet ondt bag hans handling. Han gør det, fordi han mangler ord, fordi han ikke kan sige til dig, at han gerne vil lege videre, eller at han bliver ked af det, når du tager en bestemt ting fra ham.
Nogle gange kommer han også til at slå dig eller nive dig, fordi han gerne vil ae dig, og på den måde også vise dig kærtegn - men han er stadig så lille, at han endnu ikke mestrer at styre ...
... sine bevægelser. Han har ikke fornemmelse for, hvor hårdt man kan slå eller hvad der føles rart, ligesom han heller ikke har nogen fornemmelse af, hvad det han gør, gør ved dig. Det er alt sammen noget, som han stille og roligt skal lære.
Nu hvor du ved, at det kan ske, så er det bedste, du kan gøre, at forsøge at undgå at det sker. Altså prøve at stoppe det I er igang med, før han kommer til at forløbe sig. Jo færre gange han kommer til at forløbe sig, jo bedre er det. Jo flere gange det sker, jo mere kan det forstærkes i ham.
Det er også en rigtig god idé, hvis du kan aflede ham - dreje hans opmærksomhed hen på noget andet, så han glemmer, at han pludselig havde lyst til at bide, rive, nive. Det er også en god idé, hvis du kan vise ham et alternativ, så når du f.eks. siger nej eller når du fjerner ham fra en situation og han bliver ked af det, så viser du ham noget rart eller dejligt, som skal ske i stedet - så han ikke behøver blive så frustreret over at få et nej, men i stedet ledes videre.
Og så skal du sørge for at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Du skal nusse, kysse, kramme, give ham babymassage, trykmassage, smøre ham ind i creme osv. så han på den måde får masser af fysisk kontakt og nærhed, og netop mærker, at du rigtig gerne vil ham, og at du også nyder nærheden med ham. Det er meget vigtigt, at han ikke føler sig afvist, men føler at du forstår ham og møder ham og den kærlighed, som han forsøger at vise dig :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

