Svar: Mængde af hoved- og mellemmåltider, samt godnatgrød
Kære Nora & Ellas forældre
Tak for jeres brev :)
For de mindste børn, altså børn under 1 år, er der ikke nogen officielle anbefalinger for, hvor meget barnet skal spise, altså hvor store portionerne skal være. Børns appetit varierer, så nogle dage spiser de mere end andre dage, og appetitten kan også variere efter tidspunkt på dagen. Derudover er børn forskellige, så nogle børn spiser mindre mængder og andre spiser større portioner.
Med den alder jeres piger har, vil de måske kunne spise 1-2 dl. grød eller mos af gangen, suppleret med mad i hånden. Jo flere rugbrødshapsere de spiser, jo mindre mos vil de naturligt behøve ved siden af, men stadig vil det være godt at give dem lidt grøntsagsmos eller fx. bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg.
De vil have brug for mange små måltider dagen igennem, og nogle af anbefalingerne for børn i alderen 6-12 måneder er f.eks.:
- De skal tilbydes både morgenmad, frokost og aftensmad, og derudover 2-3 mellemmåltider i løbet af dagen.
- Maden bør serveres med et par timers mellemrum, fordi det er begrænset, hvor store mængder mad deres mave kan rumme af gangen. Med den alder de har, tæller mælkemåltidet naturligt også med.
- Maden skal energiberiges, så den indeholder energi nok. Der bør tilsættes fedt til alt hjemmelavet mad, og fedt bør som udgangspunkt være planteolier.
- Maden skal sammensættes, så de sikres både vitaminer og mineraler nok. Og det er vigtigt at finde balancen mellem fuldkorn, kostfibre, fedt og protein. Det må hverken blive for højt eller for lavt.
- Jern sikres f.eks. ved at tilbyde barnet f.eks. kød og fisk som en del af frokost og aftensmad og ved fx. at give barnet modermælkserstatning i grød og mos. Da jeres piger får flaske, får de naturligt jern den vej igennem.
- Barnet skal ikke have brød med synlige kerner, da det kan give løs afføring. Barnet må gerne få fuldkorn, men ikke alle korntyper bør være fuldkorn, da barnet så kan få for mange kostfibre. Fra 8 måneders alderen bør halvdelen af barnets brød være rugbrød og fuldkornshvedebrød, resten kan varieres mellem hvidt brød og lettere grove brødtyper.
- Pålæg kan være en variation af kød, fisk og grøntsager. Leverpostej, frikadeller - kød eller fiskedeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden kan med fordel bruges til frokost. Der må også gerne gives frugt til måltiderne.
- Æg gives som en del af en varieret kost. Det kan gives hårdkogt eller som en æggepandekage eller lignende...
- Mælk er vigtigt (modermælk eller modermælkserstatning), men frem mod 1 års alderen skal mælkeindtaget holdes på et niveau, hvor der er plads til mere rigtig mad i maven. Hvis mælkeindtaget er for stort kan kosten let blive for ensidig.
Der er naturligt mange flere anbefalinger end disse, men med ovenstående in mente, så kan en dagsplan se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop. Mængden af grød varierer, men de spiser måske 1-2 dl. grød, og kan evt. få lidt friske frugtbåde i hånden sammen med.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør (det er ikke sikkert, at de spiser det hele), et par ostebjælker at gumle på selv, et par friske frugtbåde og måske ½-1 dl. frugtmos (frugtmos kan også bruges som smørbart pålæg på bollen). Vand af ...
... kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 09
Frokost 11.30: ½ til 1 hel skive rugbrød, igen varierer det, hvor meget børn spiser (og hvor store rugbrødsskriver er). Suppleres med et par kogte grøntsagsbuketter, små bidder af frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden, måske ½ hårdkogt æg en gang imellem. Og så må de også meget gerne stadig suppleres med grøntsagsmos - hvad de nu kan spise, måske 1 dl. mos ved siden af deres brødhapsere... Vand af kop.
Flaske (måske 200 ml) og puttes til middagslur, måske omkring kl 13-13.30
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør (det er ikke sikkert, at de spiser det hele), et par ostebjælker at gnave i selv, et par frugtbåde, ½-1 dl. frugtmos (kan evt. bruges som smørbart pålæg på bollen). Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad, vand af kop. Igen spiser de måske ½-1 frikadelle i stykker, 4-6 kogte pastaskruer, og suppleres med grøntsagsmos, måske 1-2 dl. Ligesom de også gerne må sidde med et par kogte grøntsagsbuketter eller lignende og gnave lidt i det. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, gøres klar til natten med lidt creme, massage osv.
Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19-19.15, vand af kop. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand af kop. De må gerne spise 1-2 dl. grød, hvis de kan det. Alternativet kan være en moset banan. Har de spist en stor portion aftensmad, er det ikke sikkert, at de kan spise godnatgrød også.
Flaske (måske 200 ml) og puttes til natten ca. 19.30...
Sen aften 23-24: Drømmeflaske, måske igen 200 ml, som spises mere eller mindre i søvne, og derefter sover de videre til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Der er altid en fare ved at skrive mængde ned, som jeg har gjort her. For jeg risikerer jo, at I reagerer med "så meget kan de slet ikke spise", eller "de kan sagtens spise 2 dl grød, er det så for meget", eller "så store mængder drikker de ikke i flasken" eller "før middagsluren drikker de kun 120 ml af flasken, men om aftenen kan de fint drikke 240 ml uden problemer". Og det er alt sammen helt fint - netop fordi børn er forskellige, og de spiser og drikker meget forskelligt.
Derfor er det vigtigt, at I ikke kun kikker på mængde og tæller deciliter, gram eller milliliter, men at I også ser på jeres piger, og hvordan de trives. Det er vigtigt, at de virker til at have energi til at lege, udvikle sig, undersøge verden. Det er vigtigt, at de vokser og tager fint på. Ligesom det er vigtigt, at de sover godt, tisser godt, har fine afføringer osv. osv.
Prøv at holde fokus på, at det er de hyppige måltider, som er vigtige, og at det ikke gør så meget, hvis de ikke spiser så meget til det ene måltid, for så går der ikke så lang tid, før de tilbydes mad igen.
Prøv også at holde fokus på, at de skal tilbydes varieret kost, jo mere variation jo bedre er det, med den alder de har.
Og så er det også helt naturligt, at en del af maden stadig ikke havner i maven, men kommer på gulvet, i håret og alle mulige andre steder ;)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og at det ikke giver yderligere uro :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.