Svar: Rugbrød med blendede kerner
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder godt nok lækkert med hjemmebagt rugbrød :)
Det anbefales, at man til de miste børn (under 18 måneder) vælger brød, som "ligger tungt i hånden" når man holder det. Børn skal have kostfibre fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang, og de fås blandt andet fra frugt, grøntsager og kornprodukter, især fra brød lavet af groft mel. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at ca. halvdelen af det brød du tilbyder din datter bør være rugbrød og fuldkornshvedebrød - resten bør være de lysere typer...
Problemet med mange hele kerner og for groft brød er, at din datter ikke vil kunne tygge det og ikke kunne nedbryde det i mave- og tarm. Du vil ofte kunne se, at gryn og kerner kommer hele ud i bleen, og hun vil derfor ikke få nogen glæde af dem. Samtidig oplever mange, at det kan give problemer med for løs mave.
Derfor er anbefalingen, at du giver brød lavet af groft mel som ...
... rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel og havregryn, fordi kernerne her er blevet formalet eller valset, så kostfibrene kommer med, men uden at der er hele kerner.
Jeg ved ikke, hvad I kommer i jeres hjemmebagte rugbrød, men du kan sandsynligvis godt bage et rugbrød med nogle af ovenstående meltyper, og så kan I alle spise det samme. Jeg tænker også, at det må være et forsøg værd at blende alle kerner. Jeg går ud fra, at I sætter kernerne i blød og derefter vil blende dem, og jeg tænker, at det må forsøges. Og så må I se, om hun kan spise det, og hvordan hendes mave reagerer på det...
Samtidig ved jeg fra dine tidligere breve, at jeres datter har tendens til forstoppelse, så man kan jo håbe, at jeres hjemmebagte brød måske vil kunne sætte lidt gang i hendes mave - det er dog klart, at jo flere fibre hun tilbydes, jo mere vand skal hun også drikke, så du skal naturligvis også medtænke hendes vandindtag :)
Rigtig god bagelyst :) Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

