Annonce

Annonce

Svar: Søvn / Putning - 18 mdr.


6. maj 2021

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres putteritual og alle dine tanker :)

Du har helt ret, når du skriver, at dagsrytmen og dermed også varigheden af middagsluren naturligt spiller ind på jeres drengs puttetidspunkt om aftenen - og dermed hans evne til at overgive sig til søvnen. Hvis han ikke er træt nok, så kan han naturligt ikke falde i søvn. Derfor skal I se på, hvornår han står op af sin lur for på den måde nogle gange bedre at kunne vurdere, hvornår det rette puttetidspunkt er.

Hans søvnbehov ligger på godt 13 timers søvn i døgnet, og hvis vi siger, at jeres dreng ofte sover 3 timer til middag, så lyder det meget passende, at han falder i søvn kl 20, fordi hans dag altid starter kl 06. Derfor skal I måske prøve at putte ham 19.45, for at se om I kan afkorte putteseancen lidt... ligesom de dage, hvor han måske har sovet 4 timer til middag godt kan have behov for at blive puttet senere.

Derudover så spiller det naturligt ind på jeres drengs evne til at overgive sig til søvnen og også kunne sove igennem om natten, at han har et ritual, hvor I er hos ham hele tiden. Du fortæller, at hvis I rejser jer op, før han er faldet i søvn, så følger han med jer ud af værelset, så derfor bliver I hos ham, aer ham, nusser ham, synger for ham osv. Han har på den måde lært, at I skal være der, for at han kan sove - og når han vågner om natten, så mangler han jer, hvorfor I er nødt til at gå ind til ham, være der for ham igen, nusse, give sut osv. hvor efter han så atter kan sove lidt videre.

Det er derfor en god idé at ændre lidt på jeres putteritual og øve at være på afstand af ham - og for at lære ham dette, så vil jeg anbefale jer, at I forsøger det, som jeg kalder for stryge-tøj metoden.

Start med at putte ham i egen seng, giv ham puttebamse, putteklud eller lignende, der kan fungere som substitut for jer, læse en historie, tal lidt om dagen osv. så han ligger i sin seng og falder til ro - og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Og i stedet for at I så lægger jer ned hos ham, så stiller I jer på værelset og laver noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

Det er vigtigt, at I stiller jer sådan, at han kan se jer, og han ikke behøver stige ud af sin seng for at søge jer. Han skal kunne finde roen ved netop at kunne se, at I stadig er der. I skal derfor stå på værelset eller lige ved døren.

Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen. I må meget gerne have kontakt, og I må meget gerne berolige ham med ord, men I sidder ikke længere hos ham. I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du står og stryger, kan du ...


Annonce

... således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat", eller hvad du nu vil sige. I kan også synge godnatsang osv. som han er vant til og som han kender og forbinder med at skulle sove - men det foregår nu også på afstand.

Det er en god idé, at I beder ham lægge sig, fordi det så er mere sandsynligt, at han bliver liggende ned. Hvis I igen og igen lægger ham, så vil det ofte virke som en fjeder, og han vil rejse sig igen og igen. Derfor er det godt, hvis I på afstand kan berolige og sige "læg dig ned, skat, læg dig ned".

Når I er igang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger tøj, så signalerer I, at når jeres dreng skal sove, så foregår der noget kedeligt. Der er ikke noget, som han går glip af, der sker ikke noget spændende, og derfor kan han lige så godt lægge sig til at sove. I signalerer også, at I har noget praktisk at lave, og at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove.

Han må gerne kalde på jer "mooar?!" eller "faaar?!", og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu, skat", så han hører, at det er det, han skal, men så han samtidig er tryg ved det, fordi I ikke går fra ham. Netop så han lærer, at han ikke behøver følge med jer ud, for I er der hele tiden - bare lidt på afstand.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og stille og roligt, så kan I så begynde at vænne ham til, at han faktisk også godt kan blive liggende i sin seng, selvom I går ud. I kan udnytte det, at I stryger, og sige f.eks. "jeg henter lige en skjorte mere", og så går I ud, og kommer tilbage efter kort tid med en ny skjorte, der skal stryges. Det lærer ham, at han godt kan ligge i sin seng, I forsvinder ikke, I er der stadig væk, og når I går er det kun kortvarigt, så kommer I tilbage. Det er trygt og helt okay. Og gradvist kan I så begynde at være væk i længere tid, før I atter vender tilbage til ham.

Det er på den måde en metode, der er god at bruge, når jeres dreng skal lære at sove og skal kunne falde i søvn uden at I behøver være hos ham hele tiden - og uden at I skal sidde og vente på, at han falder i søvn :)

Jeg vil også lige nævne, at for mange mennesker, er det naturligt, at det kan tage 20-30 minutter at falde i søvn, så måske har jeres dreng brug for den tid i sengen, hvor han kan tumle rundt, brænde lidt overskudsenergi af osv. før han så er parat til at sove - og det er naturligvis også okay. Udfordringen er, at I ikke behøver sidde og kikke på ham, imens han brænder det sidste krudt af og bliver klar - og også her tænker jeg, at netop strygetøj-metoden vil kunne hjælpe jer videre :)

Jeg håber, at I kan bruge dette - rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce