Brev:
Amning / ammestop

Kære Helen!
Jeg har et problem ift amning af min søn, som er 16 mdr gammel.
Jeg håber det er til at hitte ud af - for det er lidt rodet.
Amning har altid og lige fra starten kørt fint, og jeg har været rigtig glad for at kunne amme - har altid friammet uden problemer, jeg synes det har reguleret sig selv. Min søn, P, bruger ikke sut og har heller aldrig fået flaske. Han har heller ikke sutteklud/bamser/lignende som han er glad for, så det er primært brystet der trøster ham når han er ked - han accepterer typisk ikke andet.
Nu er mit problem så, at det har taget kæmpe overhånd med al den amning. For måske 3-4 måneder siden (lige FØR P startede i vuggestue) begyndte han at ville ammes enormt meget i løbet af dagen. Da jeg, som sagt, altid har friammet ham, tænkte jeg at det var en fase, og det ville gå over igen. Men det er det ikke! Han vil ammes næsten konstant dagen igennem, og det bliver oftest til nogle meget lange sessioner på halve og hele timer. Og når jeg så til sidst afbryder amningen (han når som oftest ikke selv til en form for mætningspunkt) bliver han helt ulykkelig og/eller meget hidsig.
Det bliver jeg selv ret håbløs/ulykkelig over, for jeg synes jeg prøver at give ham alt hvad jeg kan, og det hjælper ikke rigtigt!
For et halvt års tid siden stoppede vi amning om natten, og det er gået sådan nogenlunde. Jeg sov på sofaen og far sov i soveværelset med P. P vågner stadig mange gange om natten og er ked, og kommer op i sengen til far og sover (ellers sover P i egen tremmeseng i vores allesammens soveværelse). Så vågner P igen omkring kl 4-5 og vil ikke acceptere at sove mere uden at få bryst. Så i vores desperation, er det blevet sådan, at der kommer jeg ind og giver bryst og så sover vi forhåbentlig alle lidt videre. Det er bare rodet! Jeg troede at nætterne ville blive lidt mere udholdelige efter natammestop, men det er som om P stadig ikke har vænnet sig til det, og er stadig mere ...
... ulykkelig om natten end jeg snart kan holde til mere.
Så vores aften/nat/dag ser sådan ud:
P får aftengrød ca 19.30, bliver ammet, børste tænder, nattøj på, siger godnat til diverse bamser, får læst bog, bliver puttet i seng.
Han vågner flere gange i løbet af aftenen, hvor han skal aes lidt, nynnes for, og sover videre.
Omkring midnat har han typisk en skrigetur, hvor far må have ham op og berolige. Det kan tage en halv til en hel time.
Efter det sover han typisk til 4-tiden, hvor han vil have bryst. Jeg kommer ind til dem i sengen, og ammer, og vi sover allesammen lidt videre. Vi står op, han får morgenmad og bliver gjort klar til vuggestue. Han vil gerne ammes flere gange i løbet af morgenen, men det svinger lidt hvor meget det bliver til (alt efter hvor travlt vi har). I vuggestuen har han det fint, spiser godt, sover godt.
Han kommer hjem om eftermiddagen ved 15-tiden, bliver ammet (en laaang session, men som jeg også synes er hyggelig). I løbet af eftermiddagen vil han gerne ammes MANGE gange, og bliver rigtig hidsig hvis jeg siger nej. Det kan være op til flere gange i timen at han efterspørger.
Jeg tror at mit problem er, at jeg bare er ved at være rigtig træt. Jeg er træt af at amme så meget og alligevel have en dreng der er ret utilfreds. Jeg er træt af at blive vækket meget tidligt om morgenen altid, og træt af at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved det.
Egentlig er jeg ikke interesseret i at stoppe helt med at amme, men det vil jeg trods alt hellere end at det er sådan her. Jeg har nok også lidt dårlig samvittighed over evt at stoppe amningen, når det er så godt for barnet...
Jeg har jo indtil nu ment, at jeg gerne vil amme alt det han efterspørger, fordi det er vigtigt for mig at han føler sig tryg og har det godt - især når han ikke bruger sut, og det er så svært at trøste på andre måder. Men nu er jeg bare træt, og jeg håber meget du kan hjælpe.
De bedste hilsner,
En træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.