Svar: Mad til 5 mdr. gamle tvillinger
Kære Juca
Først må jeg lige sige at det er utroligt flot at du har ammet to børn så længe, det fortjener du skulderklap for:o)
Med hensyn til amning frem mod 6 mdr´s alderen, så introducerede sundhedsstyrelsen dette efter WHO´s anbefaling i 2001.
Anbefalingen lyder: Fuld amning til barnet er omkring 6 mdr, delvis amning til 12 mdr og evt. længere. Derudover skriver sundhedsstyrelsen at bet bør være barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet man introducerer skemaden. Det bør ikke introduceres før 4 mdr og ikke meget efter 6 mdr og et barn der efter 4 mdr ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost. (du kan se dette link: http://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Boern/amning_anbefalin g.pdf
Med hensyn til dine børn tænker jeg at det måske kunne være i orden at trække det 14 dage med skemaden. Jeg læser dit brev som at dine børn rent faktisk trives på din mælk og jeg tænker at hvis de bliver 5½ mdr gamle, så har du både fulgt retningslinierne, men så er du også bedre stillet mht at sætte dem i ...
... høj stol.
I princippet mener jeg ikke at børn bør sidde i høj stol før 6 mdr´s alderen. Men det afhænger meget af hvor stærk barnet virker i ryggen. Dine børn skal ikke sidde, hvis deres ryg er krum, men hvis de formår at sidde med strakt ryg i f.eks. 10 minutter i en høj stol, så kan det være i orden. Hvis de falder til siden eller ryger fremover, så er de for trætte og skal ned på gulvet igen.
Jo mere de ligger på gulvet og er i stand til at trille rundt der, jo stærkere bliver de i ryggen og jo bedre vil de kunne sidde.
For at give jer alle så lempelig en overgang som muligt tænker jeg at I kan følge nedenstående plan:
Fra nu og 14 dage frem, fortsat amning.
5½-6 mdr amning samt introduktion af den første skemad, dvs. grød eller mos x 1 dgl. Det kunne så være om aftenen, hvor begge forældre er hjemme.
Fra 6 mdr forsøgsvis høj stol, hvis de kan det og forsøge med skemad x 2 dgl.
Derudover 'træning' (ligge på maven) på gulv, da det er på gulvet at de bliver stærke nok til at sidde.
Fortsat held og lykke med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

