Svar: Vil ikke spise skemad, snart 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er svært at vide, hvorfor jeres dreng pludselig fra den ene dag til den anden afviser skemad... Er han ved at få tænder? Måske er det tandfrembrud, som er årsagen...
Det er rigtig godt, at han gerne vil sutte på agurke-stykker. Det synes jeg, at I skal udnytte, fordi det at sidde med maden selv, gumle, sutte, smage, gnaske - og styre processen lidt selv - kan vække hans appetit.
Jeg vil derfor anbefale, at I til frokost og aften giver ham lidt mad i hånden, sammen med lidt vand af kop og på den måde holder fast i spisetiderne, men lige nu holder pause fra skeen. Og i takt med at han så begynder at virke til at nyde håndmaden lidt, gumler og gnasker mere og mere, så vil det være fint at begynde med lidt på en ske igen.
Da han kun er knap 6 måneder gammel, så er det naturligt svært for ham at styre sine håndbevægelse og også svært for ham at sidde og gumle, sutte osv. selv. I må derfor hjælpe ham, og så må I forsøge at variere det, I giver ham, som I fornemmer, at han virker parat til. Det er fint med agurk, det kan også være ristede rugbrødsbjælker - det vil vænne ham lidt til rugbrødssmagen, og hvis han kan lide det, så kan I hen af vejen starte op med lidt øllebrød.
I må også gerne give ...
... ham godt kogte broccoli eller blomkålsbuketter, I kan også prøve med en kartoffelbåd fra ovnen (uden salt)... Eller måske prøve med en appelsinbåd, som han kan sidde og sutte saften ud af. Måske skal I holde maden, imens han sutter, smager, slikker, fornemmer... og hele tiden naturligt være opmærksom på, at han ikke får bidt et stykke af, og at intet kommer galt i halsen. Det er kun for at bibeholde lidt nysgerrighed og fornemmelse for andet end mælk.
Er han stærk nok til at sidde i høj stol, så må I meget gerne sætte ham i den høje stol, når I giver ham mad i hånden og vand af kop, så han også på den måde vænnes til at måltiderne foregår sådan.
Når det bliver tid til at forsøge med lidt skemad igen, så prøv at variere mellem færdiglavet babymad og hjemmelavet babymad, for at se om noget interesserer ham mere end andet. Det betyder ikke så meget, om det er hjemmelavet eller købt, hvis bare han stille og roligt begynder at vise interesse for at spise igen. Prøv også med både grød, grøntsagsmos og frugtmos og se om han foretrækker noget fremfor noget andet...
Der sker ikke noget ved, at I venter lidt med skemaden, får lidt ro på og så forsøger igen hen af vejen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro..:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

