Brev:

Madlyst

---

Hej Helen :)

Jeg er nødt til at spørger dig til råds igen ang. Min datter og hendes adfærd omkring maden, som jo ellers gik godt herhjemme, men ikke i dagplejen.

Hun har nu gået i dagpleje i 4 mdr. Og hun har været længe undervejs med at indtage mad i dagplejen. I starten (og i en lang periode) kunne hun kun være i dagplejen få timer og så måtte jeg hende hende. Hun skreg og hendes hår var badet i sved, ja måske en form for angstanfald. Vi fik kørt hende ind til at være der fra 09 - 14:30, 15 tiden. Og i takt med at hun fandt ud af at mor ikke hentede hende ved frokosttid og fik mad af mig, begyndte hun at spise et halvt bondebrød til frokost, givet af dagplejeren. Indimellem tager hun imod en ostehaps til formiddag, men ellers er det alt hvad hun spiser, og hun er der nu fra 07:30 - 15:15.

I indkøringsperioden hentede jeg hende nogen gange, hvor hun sad i højstolen og skreg, hev efter vejret og rev ud efter barnet ved siden af og søgte trøst. Dagplejemor sagde (til et møde jeg bad om, fordi det gik over min grænse) at hun forventede at hun kunne sidde til alle var færdige selvom hun ikke ville spise. Lederen har observeret i dagplejen og, efter min teori, kommet med råd til hvordan dagplejemor kan håndtere dette. Min fornemmelse er at hun har det godt og trives der, men hun vil ikke spise mere end et halvt stykke brød til frokost, og jeg kan ikke lade værre med at tænke om hun faktisk har haft en rigtig hård start i dagplejen og at hun har siddet og skreget og ikke blev taget op, sidder i hende?

I starten spiste hun så meget herhjemme efter dagpleje, at det opvejede det hun ikke spiste i dagplejen.

Hun har været meget syg sidden hun startede i dagpleje (ca. Én gang om måneden, hvor jeg har hende hjemme en uge hver gang, sidste gang 1,5 uge) da hun blev syg anden gang fik vi afvide hun havde astma, men vokser sig fra det. Da hun blev syg tredje gang, gik jeg til lægen med hende fordi hun havde mange hosteanfald om natten, og vi skal nu give hende én slags astma medicin morgen og aften og én anden aften og efter behov.

Lægen sagde hun ikke kan miste appetit af det, og mente at grunden til hun nu spiser så meget mindre er at hun er så ofte syg, og en smule snot hos hende påvirker hende mere end normalt. Jeg fortalte lægen af hun sagtens kan afvise to måltider efter hinanden og hun ikke har samme lyst til mad som hun havde før. Vi har fået afvide at hun ikke behøver at spise fem måltider mere, fordi hun er blevet ét år og ikke har brug for samme mængde.

Hendes appetit er faldet markant siden hun var 12 mdr. Og hun er nu herhjemme også begyndt at spise MEGET lidt. Hun har altid været ...

---

---

... småtspisende, så ja, hun er jo selvfølgelig meget småtspisende nu hvor hun ikke skal vokse og tage på i samme hast mere.

Jeg kan bare ikke lade værre med at være lidt bekymret for om hendes opstart i dagplejen, kan havde en betydning for hendes madlyst, eller om det er fordi hun har været så ofte syg (det er nu fem dage siden hun blev rask). Hun kom tilbage til dagplejen mandag, spiste ét halvt stykke bondebrød og tirsdag spiste hun ingenting i dagplejen, men "åd" da jeg hentede hende. Onsdag ét kvart stykke brød, en ostehaps til eftermiddag og da jeg hentede hende ville hun kun have appelsin (Hun plejer at spise ét halvt stykke brød, to ostehaps og frugt når jeg henter hende).

Hun er begyndte herhjemme og lege og undersøge maden mere, end hun spiser. Nogen gange sidder hun og snakker til maden, men der kommer ikke noget ind, og jeg forsøger virkelig at tænke hun nok ikke er sulten og hun spiser hvis hun er. Jeg tager hende ned igen hvis hun slet ikke ønsker at spise noget og siger til hende "Jeg kan se du ikke er sulten, så siger vi Tak for mad ned og lege og så kan det være du er mere sulten næste gang"

Hvis der kommer få bidder ind, er jeg rigtig god til at fortælle hende at jeg syntes det er flot og rigtig dejligt hun har spist lidt mad.

Mine tanker går også på, om det kan have noget at gøre med at hun har fået tænder hver eneste måned siden oktober og nu er vi kommet til kindtænderne. Vi kunne se at de var på vej, men var ikke brudt igennem gummen. Så faldt hun og slog hagen på bordkanten, og gummen "revnede" og tanden har nu fået fri adgang og er på vej (vi har talt med tandlægen) Det kan selvfølgelig gøre mere ondt på hende at få kindtænder.

Hun er en rigtig glad pige, græder sjældent (kun hvis hun ikke vil have børstet tænder, skiftet ble, falder og slår sig). Hun griner, laver ballade, opsøgende på verden, tager folks hånd og vil sige goddag, vinker, pludrer, hun er meget glad for andre børn, (dog har der været et gæstebarn i dagplejen som hun blev rigrig ked af var der, men ellers tager hun imod alle andre hun har mødt og er god til at tage kontakt til børn) kommer og "fortæller" hvad hun vil, siger ord som hej, åh-åhhh, dyrelyde, waooow, og andre ord som hun er i gang med at finde ud af hvordan udtales :).

Hun begyndte at gå kort efter hendes 1 års fødselsdag, og der er fart på hende. Hun vil ikke rigtig sidde i klapvognen mere, hun vil gå selv, griner af far og mor og stikker af :) alt i alt er jeg ikke bekymret for hendes trivsel, men for hendes madlyst.

Jeg håber du har nogen råd til os, og at det er til at finde rundt i min beskrivelse og mine tanker :)

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---