Brev:
For lidt søvn

Hej Helen.
Vi har en dejlig datter, hvor vi har haft en noget anderledes forløb end mange andre. Vores datter er nu 10 mdr. Hun er født 34 +0 da jeg fik vandafgang. Forløsningen skete ved kejsersnit. Vi havde et svært forløb, da jeg blev adskilt fra hende fra fødslen, da jeg blev alvorligt syg af infektioner og måtte indlægges på itensiv i 2 uger og efterfølgende 1 uge på barselsafdelingen - alt imens at min mand og baby var på børneafdelingen, da vores datter havde en vægt på 1605 gram. Det hele endte jo heldigvis godt, og vi kom hjem og skulle være en familie på 3.
Vores helt store udfordring har altid været, at vores datter aldrig rigtig har sovet hverken om dagen eller natten. Selv helt i den spæde start, hvis hun skulle sove så skulle det foregå på enten min mands eller min mave. Lige så snart vi forsøgte at lægge hende, så vågnede hun omgående uanset hvor let eller tungt hun sov. Vi har forsøgt med svøb, barnvogn, babynest osv. Altid med det samme resultat - en vågn baby-pige, der skreg og var frustreret. Hendes lure i løbet af dagen har altid strukket sig på mellem 4-20 minutter af gangen...
Jeg har haft den oplevelse, at hun er en pige, der har brug for enormt meget kontakt og tryghed måske grundet adskillelsen fra mor..? Nu er vi 10 mdr. inde i det, og vi er ganske enkelte ved at være fuldstændigt udkørte... Hun sover nu ganske vist i vugge eller klapvogn, hvilket er meget nyt.
Om natten vågner hun ofte cirka hver 2.-3. time, hvor det lykkedes mig at få hende til sove igen med sut eller en hånd på maven. Dog mellem kl. 4-5 om morgen, så går den altså ikke længere. Jeg vågner ved, at hun kravler rundt i hendes seng, pludrer og klasker mig i ansigtet. Her tager min mand over. Han står op med hende får hende puslet givet tøj på osv. Allerede inde på puslebordet begynder hun at virke træt og pylret igen, selvom jeg ikke har kunnet få hende til at sove videre.
Vores rutine:
Baby vågner mellem kl. 4-5. Hun får lov at prøve og ligge i sengen.
05.30 bliver hun puslet osv.
7.00-7.30 ...
... morgenmad oftest fuldkornsgrød eller havregrød
Efterfulgt af en lur på alt i mellem 20-45 min. Jeg prøver ofte, og se om jeg kan få hende til at falde i søvn igen. En sjælden gang imellem lykkedes det og så lander vi måske på 1 time til halvanden.
Cirka kl 9 - Får hun en halv bolle
11.30-12.30 frokost rugbrød, agurk, ostehaps og lige et par skefulde grød til at sikre mæthed.
Nu begynder det at blive endnu svære med putningerne. Jo længere vi kommer op ad dagen jo svære bliver det. Baby vil ikke give op, trods tydelige tegn på træthed. Hun gaber, øjnene klør og er tvær. Det lykkedes omkring 14.00, hvor hun så ligger på en lur på mellem 20-45 min måske et par gange om ugen tager hun halvanden time.
Om eftermiddagen mellem kl. 15-16 får hun frugtmos.
Alt efter søvnlængden på middagsluren, så bliver hun tilbudt en lur igen omkring kl 16 ofte kun 20 minutter.
Vi spiser omkring kl 18-18.30. Her får hun aftensmad både af hvad vi spiser, men også af fx kylling og ris fra Semper. Her spiser hun virkelig til.
Omkring kl 19-19.30 bliver hun gjort putte-klar og får en putteflaske på 170 ml. Ofte spiser hun omkring de 120 af og til mindre. Så forsøger jeg at få hende til at sove - det lykkedes ofte omkring kl. 20.30-21.00
Cirka kl 22 får hun en drømmeflaske 170 ml, her tager hun cirka 120 ml.
Så får hun 1 natflaske Cirka kl 2-3 om natten også hvor hun tager 120 ml.
Fra hun falder i søvn cirka kl. 21 og til kl 4-5 om natten, så har hun ofte en del opvågninger enten hver 2.-3. time. Vi har selvfølgelig også dage/nætter, der er bedre, men det her er altså et billede af vores generelle hverdag.
Jeg tænker, at vi på en eller anden måde skal lærer hende at sove, men vi ved simpelthen ikke hvordan? Vi har mørklægningsgardiner og vi synes at vi har nogle faste rutiner osv. Vi har forsøgt, at putte både tidligere og senere, men resultatet er det samme.
Kan du komme med nogle konkrete råd til hvordan vi kan lærer hende, at sove i nogle længere perioder?
Med venlig hilsen
De trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder