Annonce

Annonce

Svar: Flytte børnehave eller vente


18. maj 2021

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker med retur, selvom man jo aldrig, som du skriver, kan se ind i fremtiden :)

Normalt ville jeg sige, at hvis I alle trives, som situationen er nu, og din mavefornemmelse er, at I skal vente, så er det nok en god idé at vente. Det er vigtigt, at I har det rigtig godt med den beslutning, som I tager, for hvis du ikke selv har det godt med det valg, I træffer, og det ikke føles helt rigtigt, så vil jeres børn naturligt spejle sig i dette, og så bliver det også sværere for dem.

Når jeg så tøver og faktisk hælder lidt i den anden retning, så er det fordi jeg ved, at det har været rigtig svært for jeres dreng at begynde i både vuggestue og børnehave. Og selvom man ikke kan gisne om fremtiden, så tyder det jo på, at det også kunne blive svært for ham at starte i skole - især hvis han samtidig også skal forholde sig til et helt nyt hjem og nye rutiner - du nævner, at jeres transport tid til arbejde osv. naturligt vil blive anderledes.

At starte i skole er for mange børn svært - det er en helt ny hverdag, og der bliver pludselig stillet rigtig mange krav. Der er meget nyt, som man skal leve op til. Jeg har generelt den holdning, at man ikke skal vælge skole efter, hvor kammeraterne går, men efter hvad det enkelte barn vil have mest glæde af på sigt. For selvom det kan være trygt at kende nogen og derfor kunne følges med nogen, så går der ofte ikke ret lang tid før nye kammerater, nye legerelationer er fundet. Men, hos jer er det jo netop dette, som kan være svært for jeres dreng, og jeg tænker, at han måske derfor vil have meget stor glæde af at starte i børnehave først. Netop fordi I planlægger at flytte til provinsen, så er der måske større sandsynlighed for, at flere af børnene fra børnehaven skal i samme skole, så han vil derfor kende nogen og kan finde tryghed ...


Annonce

... ved dette - og alt vil ikke være nyt, fremmede og svært....

Han skal være selvhjulpen, når han starter i skole - selv kunne tage tøj af og på, binde sine snørebånd, lyne sin jakke, selv gå på toilettet, vaske sine hænder. Han skal kunne vente på tur, række hånden op før han taler, kunne udskyde sine behov og give andre plads, vise hensyn overfor andre, kunne være med til at løse små konflikter, kunne modtage en kollektiv besked osv. Han skal også have styr på sin taske, sin madpakke, sin regnjakke, sit gymnastiktøj. Det er store krav og naturligt svært - og især svært, hvis man samtidig er utryg ved at være i en stor gruppe af børn, som man ikke kender og man måske føler sig lidt alene... jeg kan med baggrund i jeres historie derfor ikke lade være med at tænke, at for jeres dreng vil det måske være en ret stor hjælp at starte i børnehave først og så kunne følges bare med 1-2 andre børn videre... også selvom det ikke nødvendigvis er bedstevennen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når alt dette så er sagt, så kommer det vel også an på, hvorvidt I kan finde et nyt hjem, og hvornår I vil kunne flytte ind i dette. Så i sidste ende er det måske mere, hvorvidt I kan finde drømmehuset, som egentlig giver beslutningen omkring, hvornår I skal flytte :)

Uanset hvad løsningen bliver, så kan begge løsninger være gode og som sagt, så skal du gøre det, som din mavefornemmelse fortæller dig er det rigtige. Det vil jeres børn spejle sig i. Heldigvis, så starter han jo i forårs-sommer-SFO, hvor børnene netop kan lære hinanden at kende og lege med hinanden, skabe nye relationer osv. før den egentlige skole begynder - og det er også et kæmpe plus. Det i sig selv tænker jeg, vil være rigtig godt for jeres dreng :)

Jeg tror ikke, at der findes en gylden løsning, både det ene og det andet kan være godt. Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og glæder mig til at høre, hvad det hele ender med :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce