Brev:
Hvordan tackler jeg de bedsteforældre
Kære Helen
Vi har før fået rigtig gode, brugbare overvejelser fra dig ift. vores lille søn, Noah - som efterhånden er en stor dreng på 21 måneder.
Nu kommer der snart en lillebror og det gør et problem, vi har haft hele Noahs liv, endnu mere aktuelt.....
Derfor tænkte jeg, at jeg kunne bruge dine tanker om problematikken:
Det handler om de kære bedsteforældre/mine svigerforældre. De har nogle vaner, der - i mit hoved - er uforenelige med små børn. Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte grænsen for, hvad mine børn skal deltage i.
Når vi er sammen blot som familie, er det ofte omkring spisning, som foregår "ved højbords" - i den fine stue, med sølvtøj, tre retter mad (som ofte er for speciel til min ellers altspisende dreng), damask-dugen og timelange ritualer.....
Af og til forventes det, at min søn og hans lidt ældre kusiner spises af i køkkenet først - ofte med mad, vi selv medbringer. Andre gange forventes det, at de spiser med ved bordet med den pli, det nu kræver. Det vil sige ikke spilde, ikke spise med fingre etc...det kan min søn ikke leve op til endnu.
Familiearrangementer planlægges ofte helt på tværs af sove- og spisetider og med forventningen om, at vi blot skubber Noahs rutiner.
Det er enorm svært at finde plads til Noah i disse sammenhænge, så han nyder det eller blot ikke laver ravage. Samtidig er det smadder svært for mig at være i, fordi jeg skal være gæst og samtidig rende i hælene på min søn og gå kringlede omveje for at dække hans behov. Jeg nyder på ingen måde de selskaber.
Især svigermor klager over, at drengen er alt for meget i centrum og at hun ser ham alt for lidt. Alligevel er det ofte selve arrangementet - maden, restaurantbesøget eller konversationen - der er i centrum, når vi ses, og ikke min søn eller hans kusiner.
Indtil nu, har jeg valgt at håndtere det således, at jeg siger meget nøje til og fra, hvornår Noah, jeg eller vi begge to deltager. Tænkt, at jeg ikke kan stille krav til deres vaner i deres hjem og når de inviterer. Jeg har tænkt på min søns ve og vel og fokuseret på at tage ansvar for ham, så hans behov bliver dækket. Jeg har som oftest god opbakning fra min kæreste, Noahs far, men ...
... han er jo så følelsesmæssigt involveret, at han har sværere ved at trække grænser og tage konflikter, end jeg har.
Jeg har prøvet at tale med svigerforældrene, hvilket efterlod svigermor meget skuffet og såret.
Jeg har prøvet at invitere til arrangementer hos os, der sætter en anden standard og viser, hvordan det er muligt og rart at være sammen - også med hensyn til børnene (taget på legepladsen med madpakke, i tivoli for at brænde krudt af, en tur i barnevognen, så Noah kunne sove, når han havde brug for det, inviteret så vi kunne spise og snakke, når Noah var kommet i seng osv, osv). Det skuffer ofte deres forventninger til varighed af besøgene og standard for mad, ro osv. Sådan må det være! Jeg ved, hvordan jeg gerne vil have det i vores hjem - skuffelse eller ej.
Mit dilemma går mere på, hvordan jeg tackler det i deres hjem. Da Noah var helt lille, var det nemmere. Da var jeg helt sikker på, at hans sove- og spisetider skulle overholdes og at hans behov kom først. Han var da heller ikke så opmærksom på sine bedsteforældre, at han gik glip af noget ved ikke at være med eller, at det efterlod ham med et savn ikke at have stabil kontakt.
Nu er det anderledes. Han har brug for sine bedsteforældre og jeg vil gerne gøde jorden for en god kontakt. Samtidig når han jo på et tidspunkt en alder, hvor han skal lære, at andre mennesker har andre vaner end os og at behov kan udskydes med hensyntagen til andre. Men hvorlidt og hvormeget....?
Som du nok kan læse af mit lange indlæg, er jeg jo også harm og egentlig også lidt ked af, at mine børn ikke efterlades mere plads. Min egen vrede og sårethed prøver jeg at sortere fra, når jeg tænker i løsninger for mine børn og deres bedsteforældre. Alligevel bliver jeg da helt forpustet ved tanken om, hvordan jeg gør plads til snart to børn og mig selv i dette "cirkus".
Kort sagt: Hvad tænker du om situationen? Hvordan får jeg kombineret børne- og bedsteforældreliv? Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte mine grænser - måske især på længere sigt, når der er to børn og de bliver så store, at det kan forventes, at de i et vist omfang indretter sig efter andre....
På forhånd rigtig mange tak!
Snart mor til to!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.