Brev:
Hvordan tackler jeg de bedsteforældre
Kære Helen
Vi har før fået rigtig gode, brugbare overvejelser fra dig ift. vores lille søn, Noah - som efterhånden er en stor dreng på 21 måneder.
Nu kommer der snart en lillebror og det gør et problem, vi har haft hele Noahs liv, endnu mere aktuelt.....
Derfor tænkte jeg, at jeg kunne bruge dine tanker om problematikken:
Det handler om de kære bedsteforældre/mine svigerforældre. De har nogle vaner, der - i mit hoved - er uforenelige med små børn. Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte grænsen for, hvad mine børn skal deltage i.
Når vi er sammen blot som familie, er det ofte omkring spisning, som foregår "ved højbords" - i den fine stue, med sølvtøj, tre retter mad (som ofte er for speciel til min ellers altspisende dreng), damask-dugen og timelange ritualer.....
Af og til forventes det, at min søn og hans lidt ældre kusiner spises af i køkkenet først - ofte med mad, vi selv medbringer. Andre gange forventes det, at de spiser med ved bordet med den pli, det nu kræver. Det vil sige ikke spilde, ikke spise med fingre etc...det kan min søn ikke leve op til endnu.
Familiearrangementer planlægges ofte helt på tværs af sove- og spisetider og med forventningen om, at vi blot skubber Noahs rutiner.
Det er enorm svært at finde plads til Noah i disse sammenhænge, så han nyder det eller blot ikke laver ravage. Samtidig er det smadder svært for mig at være i, fordi jeg skal være gæst og samtidig rende i hælene på min søn og gå kringlede omveje for at dække hans behov. Jeg nyder på ingen måde de selskaber.
Især svigermor klager over, at drengen er alt for meget i centrum og at hun ser ham alt for lidt. Alligevel er det ofte selve arrangementet - maden, restaurantbesøget eller konversationen - der er i centrum, når vi ses, og ikke min søn eller hans kusiner.
Indtil nu, har jeg valgt at håndtere det således, at jeg siger meget nøje til og fra, hvornår Noah, jeg eller vi begge to deltager. Tænkt, at jeg ikke kan stille krav til deres vaner i deres hjem og når de inviterer. Jeg har tænkt på min søns ve og vel og fokuseret på at tage ansvar for ham, så hans behov bliver dækket. Jeg har som oftest god opbakning fra min kæreste, Noahs far, men ...
... han er jo så følelsesmæssigt involveret, at han har sværere ved at trække grænser og tage konflikter, end jeg har.
Jeg har prøvet at tale med svigerforældrene, hvilket efterlod svigermor meget skuffet og såret.
Jeg har prøvet at invitere til arrangementer hos os, der sætter en anden standard og viser, hvordan det er muligt og rart at være sammen - også med hensyn til børnene (taget på legepladsen med madpakke, i tivoli for at brænde krudt af, en tur i barnevognen, så Noah kunne sove, når han havde brug for det, inviteret så vi kunne spise og snakke, når Noah var kommet i seng osv, osv). Det skuffer ofte deres forventninger til varighed af besøgene og standard for mad, ro osv. Sådan må det være! Jeg ved, hvordan jeg gerne vil have det i vores hjem - skuffelse eller ej.
Mit dilemma går mere på, hvordan jeg tackler det i deres hjem. Da Noah var helt lille, var det nemmere. Da var jeg helt sikker på, at hans sove- og spisetider skulle overholdes og at hans behov kom først. Han var da heller ikke så opmærksom på sine bedsteforældre, at han gik glip af noget ved ikke at være med eller, at det efterlod ham med et savn ikke at have stabil kontakt.
Nu er det anderledes. Han har brug for sine bedsteforældre og jeg vil gerne gøde jorden for en god kontakt. Samtidig når han jo på et tidspunkt en alder, hvor han skal lære, at andre mennesker har andre vaner end os og at behov kan udskydes med hensyntagen til andre. Men hvorlidt og hvormeget....?
Som du nok kan læse af mit lange indlæg, er jeg jo også harm og egentlig også lidt ked af, at mine børn ikke efterlades mere plads. Min egen vrede og sårethed prøver jeg at sortere fra, når jeg tænker i løsninger for mine børn og deres bedsteforældre. Alligevel bliver jeg da helt forpustet ved tanken om, hvordan jeg gør plads til snart to børn og mig selv i dette "cirkus".
Kort sagt: Hvad tænker du om situationen? Hvordan får jeg kombineret børne- og bedsteforældreliv? Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte mine grænser - måske især på længere sigt, når der er to børn og de bliver så store, at det kan forventes, at de i et vist omfang indretter sig efter andre....
På forhånd rigtig mange tak!
Snart mor til to!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.