Annonce

Annonce

Svar: Ret lav vægt


21. maj 2021

Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lasses mor

Tak for dit brev, og tak for de søde ord, - jeg er kun glad for at kunne hjælpe :)

Hvis jeg ser på Lasses vægt i forhold til hans højde 12.6 kg og 84 cm, så lyder det som om, at hans vægt og højde passer meget fint sammen. Han ligger over 75 percentilen på vægt/længde kurven, og dermed over gennemsnittet, og lyder derfor ikke til at være for tynd...

Derfor skal hans vægt og længde vurderes ud fra, hvordan han tidligere har ligget på sin kurve. Du skriver, at han nærmest ikke har taget på de sidste adskillige måneder, og derfor er det vigtigt at se på, hvordan hans vægt- og længdemål har været gennem det sidste års tid. Det vil give dig et billede af, hvorvidt han vokser, som han bør.

Det er vigtigt at lægge mærke til, om han krydser en percentil, og i jeres tilfælde om han falder ned i sin kurve. Det kan være helt normalt, at børn krydser en eller flere percentiler, nogle gange skyldes det at barnet har haft en høj vægt, men begynder at normalisere dette, andre gange skyldes det, at børn vokser i ryk; men når du oplever, at han spiser sparsomt, ikke rigtig tager på osv. så vil det være en god idé at følge op på. Du kan på medlemsiden finde et skema, hvor du kan indtaste hans vægt-længde mål og få et billede af, hvordan han ligger, og om han krydser nedad. Hvis han gør det, så synes jeg, at det vil være relevant, at du taler med jeres læge omkring det :)

Derudover så er det naturligvis en god idé at se på hans indtag af mad - og her skriver du, at han spiser meget lidt. Du fortæller, at han ikke er interesseret i mad og generelt ikke spiser særlig meget af gangen - og så er han en dreng, som har et stort energiniveau, så han forbrænder sandsynligvis en del.

Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis du kan sikre hans energiindtag lidt ekstra. Det kan du gøre ved f.eks. at give ham sødmælk i stedet for letmælk og også vælge surmælksprodukter med 3.5% fedtindhold til ham. Det er super godt, at I spiser sundt og generelt er opmærksomme på at spise sundt og alsidigt, og som udgangspunkt skal børn i denne alder jo spise familiemad og ikke længere have ekstra fedtstof. Men du skal være opmærksom på, at kosten til Lasse også kan blive lidt for sund - tænk over, om han måske får lidt for mange fibre, får lidt for meget fuldkorn, spiser lidt for fedtfattigt, får for meget råkost og lignende. Det er vigtigt og godt, og det er ikke meningen, at han skal spise ...


Annonce

... meget usundt (læs spise kager og drikke sodavand), men han må gerne få lyst brød, smør på brødet, sovs til aftensmaden, almindelig pasta og ikke altid fuldkornspasta og lignende.

Kød og fisk er også vigtigt, som du også er opmærksom på. Han må gerne få f.eks. spegepølse, ligesom han gerne må få remoulade og ristede løg på. Fisk er en vigtig kilde til de essentielle fedtsyrer, og han kan f.eks. få fiskefrikadeller, fiskefilet, makrel i tomat, sidstnævnte med mayonnaise...

Æg vil også være en god idé at give ham. Det kan være en æggemad eller det kan være en æggepandekage eller lignende - måske med bacon, som han godt kan lide :)

Ost er også en god kilde til kalk, og han må meget gerne spise ost af forskellig slags. Igen kan du vælge de lidt federe typer og ikke Cheasy 6 % :)

Hvis han generelt ikke spiser kød, fisk, mælk, æg og ost, så kan det være en overvejelse værd, om han skal tilbydes et dagligt tilskud af B12 vitamin - det anbefales til børn, som spiser vegetarisk. Det lyder dog som om, at han spiser varieret, bare ikke større mængder af de forskellige fødevarer, og det er okay.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Han har en alder nu, hvor han naturligt vil spise mere selektivt. Man taler om, at børn i 1.5-2 års alderen grundlæggende skal være på vagt overfor nye fødevarer - det kaldes fødevareneofobi, hvilket betyder, at man er utryg eller skeptisk overfor ny mad, mad som man ikke kender.

Man siger, at hvis man ser evolutionært på børns udvikling, så har børn selv kunne finde mad i naturen, fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Og det er det, som slår igennem med den alder, Lasse har nu. Det hører med til alderen at være naturligt tilbageholdende overfor flere fødevarer, især fødevarer, som barnet ikke har mødt før eller som har en lidt anderledes smag. Derfor er det også meget svært at få børn til at smage på og spise nye fødevarer i denne alder.

Hans selektive spisning hører altså alderen til og er helt naturlig, men han skal selvfølgelig have de næringsstoffer osv. som han har behov for, så han stadig vokser og trives og har masser af energi hele dagen igennem :)

Det lyder umiddelbart ikke som om, at Lasse mangler noget, men nu kan jeg jo ikke se ham, og som sagt skal du holde øje med, om han begynder at krydse nedad på vægtkurven :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god pinse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce