Svar: Ammestop - knap 2 år
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder som om, at du er ved at være parat til at stoppe amning helt, og det er naturligt en forudsætning for, at det kan lykkes :) Du fortæller dog også, at du ammer før putning og derudover 2-5 gange hver nat, og derfor vil jeg foreslå, at du ikke stopper med at amme fra den ene dag til den anden. Selvom jeres dreng dier kortvarigt, så har du sandsynligvis en del mælk, og du kan derfor godt risikere at få en brystbetændelse, hvis du stopper for hurtigt.
Jeres dreng bliver lige nu ammet før putning om aftenen - og herefter puttes han af sin far. Han puttes i egen seng og det går godt og han er helt tryg ved den løsning. Han er således ikke længere afhængig af mor ved putning her - og derfor tænker jeg, at du skal bibeholde denne amning, for jeres putteritual fungerer godt.
Derudover så fortæller du, at det bliver sværere og sværere for ham at undvære brystet, som natten skrider frem. Om morgenen vil han de fleste dage meget gerne ammes. Derfor vil jeg foreslå, at det er den tidlige morgenamning, som du også lige nu bibeholder.
Det vil således være meget fint med amning f.eks. kl 20 og igen kl 06... Det er et tilstrækkeligt stort tidsinterval til at du kan blive tømt ud og samtidig vil det også nedsætte din mælkeproduktion, når amningerne om natten stoppes. Derudover vil det være en måde at lære jeres dreng at ...
... sove uden brystet om natten.
Du fortæller som sagt, at far tager stor del i putningen nu, og at det fungerer godt. Samtidig skriver du dog også, at det ikke er lykkes for dig at stoppe amning tidligere, da far ikke vil samarbejde. I må derfor vurdere, hvordan I bedst kommer væk fra amningen om natten. Enten skal du selv stoppe med at amme, men prioritere stadig at være der for jeres dreng, trøste, berolige og betrygge, men holde fast i at brystet kan han ikke få. Eller også vil det være en god idé at lade far tage over om natten...
Når jeres dreng er vænnet til ikke at behøve brystet om natten, så tænker jeg, at det vil være en god idé at skippe amningen tidlig morgen. Det vil være lettere at undvære denne og i stedet stå op og starte dagen med morgenmad. Samtidig vil din mælkeproduktion på det tidspunkt sandsynligvis være nedsat så meget, at amningen generelt er blevet mindre interessant for jeres dreng.
Og den sidste amning som forsvinder er så amningen før putning om aften. I stedet kan han tilbydes et mellemmåltid, hvis I skønner, at han har behov for noget i maven som alternativet til mælken og ellers så kan far putte som han allerede gør - og alternativet til brystet kan så være en puttebamse, putteklud, godnathistorie og lignende.
Jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe jer alle tre lidt videre på vej :)
Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

