Svar: Dagpleje og mad
Kære Mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :)
Jeg vil meget gerne svare, men det er meget svært at give dig et helt konkret svar, for børn er meget forskellige, når det kommer til deres mundmotoriske modenhed. som du selv skriver, så var storebror faktisk over 2 år, før han ikke havde problemer med fejlsynkning - og andre børn ville måske ikke have problemer i 1.5 års alderen. Derfor er du nødt til selv at vurdere, hvad du tænker lillebror er parat til... Det er barnets udvikling mere end barnets alder, som afgør tidspunktet for, hvornår man kan servere forskellige fødevarer...
Generelt er anbefalingen dog, at sørge for at barnets mad er blød og skåret ud i styrer, som ikke kan sætte sig fast i halsen og lukke for luftvejene. Det er også vigtigt at børn ikke sidder og spiser alene, men altid er under opsyn, så man kan gribe ind, hvis det er nødvendigt.
Omkring 1.5 års alderen vil de fleste børn kunne tygge ret godt og have nogenlunde styr på mundmotorikken. Derfor kan man i denne alder f.eks. begynde at tilbyde barnet grovere brødtyper med flere hele kerner, så I til den tid f.eks. fint kan spise samme slags rugbrød, ligesom de fleste børn i denne alder også vil kunne spise en tomat, en æble- eller pærebåd med skræl og lignende. Igen naturligt afhængig af, hvor sej skrællen er, for det kan der også være forskel på.
Det anbefales at børn under 3 år ikke tilbydes hele rå gulerødder og gulerodsstave, da undersøgelser viser, at de let får bidt et lille stykke gulerod af, som så kan sætte sig fast i lungerne. Det anbefales også, at børn under 3 år får vindruer skåret i stykker, og at man fjerner vindruekernerne. Hvor meget hver enkelt vindrue skal skæres i stykker afhænger også af vindruens størrelse, som jo kan variere meget :) Og så anbefales det, at man ikke giver børn under 3 år hele nødder, peanuts, popcorn og lignende - som også let kan sætte sig fast i halsen.
Lige med hensyn til appelsiner, så tænker jeg, at du måske godt kan forsøge med en appelsinbåd, som har lidt hinder - ...
... det afhænger dog naturligt af, hvor seje hinderne er, men du behøver måske ikke at rense og skære alt fra.... Det kan gøre det lidt lettere at sidde og sutte saften ud af en appelsin, hvis den ikke er skåret helt fri for hinder. Men de værste "hvide strenge" skal naturligvis fjernes :)
Hvis barnet er ved at få noget galt i halsen, så skal man altid vurdere, om barnet selv kan klare det, måske hoster barnet og får af sig selv maden lidt længere frem i munden. Hvis barnet ikke kan klare det selv og ikke kan hoste maden op, så skal barnet lægges på den voksnes arm. Barnets mave mod den voksnes underarm og hovedet nedad mod den voksnes hånd. og så gives der 5 klap med flad hånd mellem barnets skulderblade. Hvis maden stadig ikke kommer op, så vendes barnet om på ryggen og der trykkes 5 gange på nederste tredjedel af brystbenet. Der gentages (ryg-mave-ryg-mave) indtil maden kommer op...
Med hensyn til dagpleje og din uro for mad i hånden, så tænker jeg, at du skal tale med dagplejer om, hvordan du har det. Nævne, at storebror har haft problemer med fejlsynkning, og at du derfor bekymrer dig rigtig meget omkring, hvordan lillebror vil kunne håndtere det. Jeg går ud fra, at dagplejer godt ved, at hele nødder, hele vindruer osv. er no-go til børnene - men det kan du naturligvis godt tale med dem om.
Hvis de giver udtryk for, at det har de helt styr på, så tænker jeg, at det er en god idé, hvis du viser dem den tillid :) Giver de derimod udtryk for, at det ved de ikke noget om, så vil det være en god idé, at I tager denne snak, og så kan du godt give dem lidt information om emnet - og tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer. Det kunne i givet fald også være noget, som man måske skulle drøfte med den pædagogiske vejleder, for det er naturligvis vigtigt, at alle dagplejere kender til de officielle retningslinjer. Men det vil jeg som sagt også tro at de gør...:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med jeres dagplejestart!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

