Brev:
Søvnproblemer igen - 12 mdr.

Hej Helen
Så har vi brug for dine råd og tanker igen :)
Arthur er lige fyldt 1 år og er lige startet i vuggestue for en måned siden. Han er generelt glad i vuggestuen, men nætterne er ved at tage livet af os nu.
Han har egentlig sovet rigtig fint indtil for 14 dage siden. Han er nu begyndt at vågne ca 10 gange i løbet af natten og græde, indtil vi kommer og vugger ham.
Mine tanker går selv på at han mangler søvn i løbet af dagen i kombination med det mange indtryk han får i vuggestuen. Vi har også gjort os nogle frygtelig dårlige vaner vi gerne vil af med. For at give dig et overblik over hvad jeg mener med den manglende søvn, får du lige en typisk dagsrytme:
5-5.30
Vågner og kan ikke sove mere
6.30-7.00
Morgengrød
9.00
Formiddagsmad
10.3 0–11.00
Frokost og puttes
Han sover typisk en time og et kvarter.
Måske 2 hvis vi er heldige.
14.00
Frugt/bolle
16.00
A-38 og lidt frugt
17.30
Aftensmad efterfulgt af et bad
18.30
Godnatgrød
19.00
Puttes til natten med en flaske
Vi hopper/vugger ham i søvn på en stor Pilatesbold. Dvs. Vi har ham i armene mens vi sidder og hopper på bolden. Så ...
... falder han ok hurtigt i søvn og vi kan lægge ham over i hans seng.
Så går der ca. en time og så begynder han at vågne/græde ca en gang i timen :( og vi må skiftes til at gå ind og hoppe med ham. Han får også flere små flasker i løbet af natten, da det giver lidt ro.
Vi vil jo gerne ud af flasken nu og lære ham at falde i søvn selv, men jeg har lidt mistet overblikket over hvordan vi starter. De 2 andre børn skal jo også passes, så lige nu er vi udkørte og trætte.
Det skal siges at han græder meget i løbet af en dag og virker ikke som om har har det store overskud, især ikke efter vuggestue og det er også derfor jeg tror han mangler søvn, men for ca 2 måneder gik vi fra 2 til 1 lur, da han simpelthen ikke kunne sove om aftenen, når han fik 2 lure. Han sov først ved 22 tiden og sov ikke længere om morgenen. Derfor gik vi over til 1 lur og det gik faktisk fint indtil for de 14 dage siden.
Men hvis vi skal tilbage til de 2 lure, hvordan gør vi så bedst det, så han kan puttes om aftenen?
Jeg håber du måske kan se hvor jeg kan sætte ind først, så vi langsomt kommer over på de gode vaner :)
På forhånd tusind tak.
Med venlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.