Brev:
Putning til natten - 8 mdr.

Hej Helen.
Jeg skriver til dig, fordi vi har fået udfordringer med vores putning af vores datter om aftenen. Hun bliver lige om lidt 8 måneder, og er begyndt at krybe, samt spiser rigtig godt af skemaden.
Vi har tidligere haft en putning, som har fungeret godt, og hvor det er gået ret nemt, men den sidste måneden til halvanden har det drillet, og vi kan snildt bruge op til en time på at putte.
Vi er begyndt at tilbyde flaske, når hun skal puttes om aftenen. Den falder ikke altid i god jord, men på den anden side, så har amningen heller ikke altid faldet i god jord.
Lige pt gør vi følgende:
Når der er spist aftensmad, så leger vi en times tid, hvorefter der skiftes til nattøj. Herefter hygger vi lidt mere indtil, at hun virker træt og gnider sig i øjnene.
Vi siger godnat til storebror far/mor og går ind i ...
... soveværelset. Her synges en sang mens der tilbydes flaske. Når det er nej tak til mere mælk, så tager vi hende indtil os og holder hende lodret indtil, at der er faldet godt ro på hende. Derefter kysses hun godnat og ligges ned i sengen.
Her starter balladen. Hun vender sig gerne rundt og putter sig indtil hendes bamse, men efter kort tid bliver hun sur og ked af det. Så bliver hun taget op i lodret stilling indtil hun falder til ro, hvorpå hun kysses igen og ligges i sengen. Dette kan så bare stå på rigtig lang tid.
Efter et stykke tid, falder hun næsten hen, når vi tager hende op, og hvis vi tilbyder flasken her, så kan hun nemt spise 100 ml (halvsovende). Det betyder dog ikke, at vores op-ned-“leg” stopper.
Har du nogle råd til, hvad vi kan gøre anderledes for en bedre putning?
Med venlig hilsen
Den trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.