Brev:
Vil ikke spise ved bordet mere
Hej Helen
Tak for dine tidligere svar på mine breve. Jeg skriver denne gang, fordi vores datter pludselig ikke vil spise ved bordet mere, og vi er ret usikre på, hvordan vi lige tackler det bedst muligt.
Vores datter er er meget stædig, temperamentsfuld og hidsig, hvis ikke hun får det, som hun gerne vil have det (forhåbentlig gavner det hende senere i livet :)). Det startede i sidste uge til et aftenmåltid, at hun blev ekstremt hidsig efter to mundfulde, kastede tallerkenen og skreg i vejret, mens hun sparkede og slog. Vi skyndte os at tørre og berolige hende - hvilket kun virker, hvis hun bliver taget op af stolen og ned til sit legetøj. De første par gange tænkte vi ikke så meget over det, var blot ærgerlige over, at hun ikke ville spise mere. Da det så fortsatte til hvert måltid, så begyndte jeg at tilbyde hende mad på gulvet, og det gik rent ind. Hun spiser pludselig mere end hun har gjort før.. Til alle måltider..
Hun er en lille pige, blot 8 kg, og vi har derfor rigtig svært ved at være meget konsekvente ved mad, fordi vi bare ønsker, hun spiser - det har dog indtil i sidste uge forgået som det skal, dvs i højstolen ...
... ved bordet, i barnevognen på tur, og et par gange på et tæppe på numsen i haven. Vi er dog endt der nu, hvor vi starter i højstolen, men det ender med voldsomt skrigeri, og så bliver hun taget ned og får resten af maden på gulvet, som regel iblandt legetøjet. RIGTIG dårlig vane, øv.
Vi har forsøgt at have hende på vores skød ved bordet, uden held. Vi har forsøgt at lade hende sidde med maden selv, eller made hende, men giver samme resultat. Dagplejen kan intet mad eller drikke få i hende. Der bliver hun også hidsig ved bordet, og har været sådan fra starten.
Vi er i tvivl, om vi kan se det som en fase, eller vi er nødt til at være meget konsekvente med, at maden skal indtages i højstolen ved bordet, og ellers må hun undvære? Jeg vil dog have rigtig svært ved det, da hun de dage, hvor hun er i dagpleje, ikke får noget mad eller drikke overhovedet, førend hun kommer hjem, så der vil det gøre rigtig ondt på mig, at hun så heller ikke får noget herhjemme, fordi hun ikke vil sidde ved bordet :/
Håber du har et par gode råd, eller forhåbentlig beroligende ord om, at det er en fase :)
På forhånd tak for svar.
Mange hilser herfra
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.