Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise ved bordet mere


16. juni 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Hvis jeres datter stadig intet spiser i dagplejen og derfor går hele dagen uden noget mad og næsten ingen væske - så kan jeg godt forstå, hvis I tyer til at sætte hende på gulvet - for når hun sidder der, så spiser hun jo meget mere, end I nogensiden har oplevet.... Men det er, som du skriver, en ret dårlig vane...

I skal naturligvis overveje, hvilke vaner I giver jeres datter. Hvis I vænner hende til, at det er okay at sidde på gulvet og spise sin mad der, og at mor og far har det fint med at sætte sig ned på gulvet sammen med hende undervejs i måltidet - så er det naturligt det hun lærer, og så skal I også være okay med denne rutine, når hun bliver ældre :) Hvis I allerede nu synes, at det er et skråplan, så er det en god idé at holde fast i at jeres datter naturligt kan spise sin mad ved bordet.

Det lyder som om, at hun starter i sin højstol, og faktisk starter med at sidde sammen med jer ved bordet, men undervejs bliver hun frustreret og ked af det - og det er så her, at I sætter hende ned på gulvet. Kunne hun i stedet komme over på jeres skød og få lidt ekstra at spise på denne måde? Så er hun stadig med ved bordet, men I anerkender samtidig hendes behov for at komme ud af højstolen...

Kan det tænkes, at hun har fået dårlig erfaring med at sidde i højstol, fordi hun også gør dette i dagplejen - hvor måltiderne jo af en eller anden grund stadig ikke lykkes? Jeg læser lidt mellem linjerne, at måltiderne i dagplejen måske har været og er blevet gjort til lidt en kamp, og det lyder som om, at det måske har smittet lidt af på jeres datters lyst til at spise derhjemme:(

Som jeg læser jeres brev, så har hun hjemme fået mad på gulvet, et par gange i barnevognen og også på et tæppe i haven, og det har faktisk gjort, at hun igen har kunne starte måltiderne i sin ...


Annonce

... højstol, men efter lidt tid går det galt - det lyder faktisk lidt som om, at hun måske har haft gavn af i en periode at få maden på lidt anden måde og komme væk fra højstolen, som hun måske forbinder med ubehagelig spisning...

Ved I, hvad der præcist foregår i dagplejen, og hvorfor det med måltiderne er så problematisk der? Har I selv talt med den tilsynsførende pædagog, og kunne det tænkes, at hun kunne deltage i måltiderne en dag for simpelthen at se, hvordan måltiderne foregår, og hvorfor jeres datter stadig intet spiser der...? Hun er jo bare en lille pige, og hun har naturligt brug for både mad og væske - og efterhånden er der jo gået ret lang tid, uden nogen ændring...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvilken type højstol sidder hun i... Er det en type, hvor der kan sættes eget bord på eller tages eget bord af? Nogle børn synes, at egen bordplade gør det mere interessant at sidde der og spise selv. De kan styre maden bedre ved deres eget bord. Andre børn har det bedre med, hvis bordpladen tages af, og de i stedet sidder direkte med ved voksenbordet, så det er også en mulighed, hvis hendes protester f.eks. kunne handle om, at hun gerne vil være mere aktiv, mere med på den ene eller anden måde.

Jeg forstår jeres bevæggrunde for at forsøge at give hende mad væk fra bordet og højstolen, for hun skal naturligvis have mad. Men jeg tænker også, at det vil være godt, hvis I forsøger at holde fast i, hvordan måltiderne normalt bør indtages og hvor. De vaner og rutiner, som I giver jeres datter nu lægger naturligt grobund for hendes spisevaner senere hen :) Og så tænker jeg faktisk også, at det vil være en god idé at tale med dagplejer og den tilsynsførende pædagog om, hvordan måltiderne foregår der, og om man kan gøre noget for også der at gøre jeres datter glad for mad...

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce