Svar: Øget voksenbehov
Kære Majas mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvordan I oplever Majas leg i øjeblikket :)
Jeg tænker, at du har helt ret i, at børnehavestarten spiller ind. Det er en helt ny og stor verden at starte i børnehave. Hun er nu en af de yngste (efter at have været en af de ældste), og det stiller nye krav til hende. De ældre børn er spændende, leger nye lege, og der er fart over feltet - de er motorisk og mentalt længere fremme, end hun er, og nogle gange er det bare rigtig svært at følge med. De leger også lege, hvor hun naturligt endnu ikke forstår det sociale spil og naturligt har svært ved at gennemskue legen.
Det er lettere at lege med jer. For det første så kender hun jer og er fulstændig tryg ved jer. Samtidig så leger I naturligt meget på hendes præmisser. Hun kan styre legen meget mere, når hun leger med jer. Hun vil f.eks. kunne sige "så siger vi, at du sagde..." eller "du kan lege med den her bil.. " eller "du kan være moren..." og så følger I naturligt dette, hvilket kun er godt.
I gør ingen uforudsete ting, og I gør ingen onde ting. Det er lettere at lege med jer, hvor de andre børn i børnehaven naturligt gerne vil bestemme og sætter regler for, hvordan legen skal foregå. De kan skubbe til hinanden, hive legetøj ud af hånden på hinanden eller siger f.eks. "du må kun være med, hvis du vil være hunden" eller "vi gider ikke lege med dig!". Nogle gange gør de ting, som man slet ikke er forberedt på - og det kan være rigtig hård læring. Hun skal nok lære det, og hun får gradvist erfaring i at lege med forskellige og lærer at agere i forskellige legekonstellationer - men lige ...
... nu tænker jeg, at det sandsynligvis er et frirum for hende at lege med jer derhjemme, det er trygt og rart, og derfor søger hun jer ekstra meget.
Når man er 3 år gammel, så betyder leg bare rigtig meget. Mindre børn leger ofte ved siden af hinanden, men med den alder jeres datter har nu, så begynder rollelege at have en meget stor betydning og det er gennem leg, at børn udvikler sociale færdigheder. Rollelege er f.eks. når I eller børnene i børnehave leger "far, mor, børn", "bustur", "købmand", "restaurant", "læge" osv.
Og dette kan I faktisk godt udnytte lidt, netop for at hjælpe hende til at lege nogle lege, hvor I ikke aktivt er med hele tiden, men indgår i i legen lidt på afstand. Det kan f.eks. være at lege "restaurant" eller "kaffeselskab", hvor hun laver maden i sit legekøkken, dækker bord osv. og på den måde leger selv, og så kommer I på besøg, drikker kaffe, smager på legemaden osv. og går så igen. Eller det kan være at lege f.eks. "købmand", hvor du kan begynde at samle lidt emballage fra forskellige ting, købe et lege-kasseapparat osv. og hun kan stille tingene frem, du kan komme forbi, købe nogle varer og gå igen, og hun kan finde nye varer frem, som skal sælges, du eller far kommer og køber og går så igen.
Denne form for leg vil både være gode for hendes alder, den vil være en måde at anerkende hendes behov for at lege med jer, men vil samtidig også hjælpe hende til mere selvstændig leg :)
Håber dette hjælper lidt videre - rigtig god lege-weekend ;) Og dejligt, at hun som udgangspunkt trives i børnehave, og at pædagerne melder tilbage, at hun klarer det hele så fint - så dejligt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

