Brev:
Dagsrytme/måltider
Hej Helen
Tak for en god brevkasse – nu er turen kommet til, at vi skriver i stedet for kun at læse med.
Vi har en dreng på snart 7 måneder, og det er i relation til hans dagsrytme (lure/mad), vi er lidt i vildrede.
Vores dreng har til alle tider sovet godt om natten; ca. 11 timer +/- 1 time, afbrudt af mælk, som han dog har halvsovet igennem, ligesom han også er faldet hurtigt i søvn, når han er blevet lagt tilbage i sin seng. Dagssøvnen har været lidt mere udfordret; efter de første måneder, landede han i 45-minutters-lur-møllen, og det har holdt ved. I dag kan vi de fleste dage holde ham sovende i 60-90 minutter midt på dagen, hvis vi går med barnevognen. Vi har dog ikke gjort mere ud af det, da han i alt får sine ca. 14 timers søvn i døgnet.
Vores udfordring består i, at han fra at vågne ved 7-tiden om morgenen og blive lagt kl. 20 nu vågner ved 6-tiden og ikke kan mere allerede omkring kl. 19-19.30.
Da han vågnede kl. 7, kunne vi sådan nogenlunde få det til at passe med den rytme, du outliner i dine bøger, hvor han har fået mælk inden lure og skemad når han vågnede. Vores dag så derfor nogenlunde sådan ud:
7.00: Vågne, tumle, pusling mv.
7.30: Grød m. frugtmos og vand
9.00: Mælk og puttes til lur (ca. 45 min)
10.30/11.00: Frokost
12.15: Mælk og puttes til lur (ca. 1½ time)
14.30: Mellemmåltid
16.30/17.00: Mælk og puttes til lur (ca. 45 min)
18.00: Aftensmad
20.00: Mælk og puttes til nat
23.00: Mælk
4-5-tiden: Mælk
Men med start kl. 6 i stedet for 7, synes vi, hele dagen ’skrider’ lidt – og frokost kl. 9.30 virker lige tidligt nok – men er det måske bare os, der er farvet af vores voksne dagsrytme – er det lige meget for ham? Eller skal vi i stedet lægge et mellemmåltid ind efter lur 1 og vente med frokosten til efter lur nr. ...
... 2? Og hvordan passer det ind i, at vi skal til at udfase mælken formiddag og eftermiddag?
Og hvordan med aftensmaden? I vores familie passer det bedst at spise kl. 18 - men så er der jo ikke lang tid til putning og mælk kl. 19/19.30 (især når han min. er ½ time om at spise), hvilket som regel betyder, at han ikke drikker så meget der, som han måske burde ift. dagligt mælkeindtag. Skal vi tilbyde ham et mindre aftensmåltid, så han har mere plads til mælk? Eller skal vi i stedet forsøge at presse måltidet ind kl. 17.30?
Vi vil meget gerne høre, hvordan du mener, vi med fordel kan skrue vores drengs dag sammen.
Endelig har vi et ’tillægsspørgsmål’ vedrørende måltiderne:
De er som sagt oftest nogle halvlange seancer på min. 30 min. hvilket bl.a. skyldes, at han finder alting meget spændende at kigge på – fra bogreolen til udenfor til… ja, ALT 😊 Efter de første par mundfulde bliver det meget os, der skal ’fange’ hans mund snarere end ham, der fanger skeen. Vi synes ikke, vi tvinger ham til at spise – han åbner gerne munden, men det er mens han drejer hovedet efter det, der nu har fanget hans opmærksomhed. Vi kan højst tiltrække os hans opmærksomhed med lyde, mimik og ske i et par sekunder, så er han videre igen😊
I stedet for at ’jagte’ hans mund, skal vi så stoppe måltiderne der og bare lade ham sidde og kigge rundt og nusse videre med sin fingermad (agurkestave, veggiesticks, pastaskruer o.l.) og så regne med, han med tiden lærer at fokusere, hvis han er sulten (nok)? Vi har prøvet det et par gange i håb om, at hans interesse for maden kom igen efter en lille pause, men det gjorde den ikke… heller ikke de gange, hvor han har været næsten desperat sulten, når han blev tilbudt mælk en time senere (før lur).
Mange hilsner
Forældrene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.