Brev:
Håndtering af temperamentsfuld datter
Hej Helen,
Håber du kan hjælpe mig endnu en gang og denne gang vedrørende min datters temperament. Nedenstående virker måske lidt ustruktureret - blandet af tekst og egne refleksioner.
Agnes (16 mdr) har altid haft et stort temperament og nu - hvor hun er blevet ret bevidst, har jeg svært ved at gennemskue, hvordan jeg skal reagere som mor, i de situationer, hvor hun bliver rasende.
Da hun var mindre har jeg aldrig turde bevæge mig ud på længere ture eller deltage i særlig mange baby-aktiviteter, fordi hun kan blive så sur, skrige uhæmmet og være næsten umulig at trøste. Hun har ‘besvimet’ en del gange af raseri og det har virkelig været så svært at vidne til - og har været så bange de første gange. Det sker dog sjældnere, jo ældre hun er blevet. Men det sker stadig.
I hjemmet bliver hun også rasende, hvis vi fjerner hende fra situationer, vi gerne vil undgå. Fx hvis hun har fat i en pose mel, at vi lukker fryseren (hvor alle de lækre Sun-lollys er) osv. Hun skriger, slår sit hoved i gulvet og vælter rundt på gulvet og der kan fortsætte, hvis jeg ikke forsøger aktivt at gøre noget ved det. Og det er svært!
Hun søger meget opmærksomhed og vi om have skønne ture, når jeg har al min opmærksomhed på hende - men jeg har svært ved at tage hende med på ture med veninder eller vennepar, der også har ...
... børn - hun er i dårligt humør, og hun ikke ved, hvad hun vil. Vil hun hænge i mine arme, sove, have et kram, nede og gå, spise, skifte ble, lege? Jeg forsøger alle tingene, men hun vil ingen af tingene, hvis jeg eller mine venner giver hende opmærksom. Jeg er nået til det punkt, at jeg næsten kun orker at tage på ture alene med hende.
Hun er derved også enorm jaloux. Hun bliver tosset, hvis jeg har, fx min søskendes børn siddende på skødet af mig.
Min nuværende håndtering er, at jeg forsøger at tale i et roligt stemmeleje, står til rådighed for kram og sætter mig ned ved siden af hende - men hun afviser mig altid. Enkelte gange har jeg taget hende op og fjernet hende fra situationen, men hun afviser mig og giver tegn på at ville ned, hvor hun igen skriger og græder på gulvet og slår hovedet ind i ting. I hvor høj grad skal jeg gribe ind i de situationer - skal hun ‘bare’ ud med sin vrede?
I vuggestuen har pædagogerne også svært ved hendes temperament og kaldt hende hjem et par gange. Det er meget som vinden blæser, om hun har en god dag eller ej.
Hun rummer mange store følelser og ved måske ikke hvordan hun skal håndtere dem. Og jeg ved heller, hvordan jeg skal håndtere dem rigtigt. Hvordan hjælper jeg både hende og mig selv i sådanne situationer? Stopper det? Og hvornår stopper det?
Hilsen mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.